søndag, januar 27, 2008

 
Vedvarende energi - Kan det betale sig?

EU har pålagt Danmark at skaffe 30% af vort energiforbrug fra vedvarende kilder inden 2020. Kan den enkelte bidrage og kan det betale sig?

Vind. I 1988 opstillede vi i Ejer Bavnehøj Vindmøllelaug to 150 kW møller. Prisen for vore 31 andele (udaf 587 i alt) var 94.500 kr. efter statsstøtte på 15%. Lauget solgte møllerne i 2004 og vi fik en check på 57.000 kr. for vore 31 andele. I disse 17 år har vi i gennemsnit produceret 32.500 kWh/år og modtaget sammenlagt 300.000 kr. skattefrit for salg af el. Det svarer til en skattefri forrentning på 22 % p.a. og en tilbagebetalingstid på 4½ år.

Vi savner møllerne og vil gerne købe os ind i en vindmøllepark igen - Danmarks Vindmølleforening ser på sagen p.t.

Termiske Solpaneler. I 1997 oplagde vi 21 m2 termiske solpaneler på taget. Ydelsen er ca. 5.000 kWh/år, men hovedparten desværre om sommeren, hvor der er mindst brug for det. Nu samlede og opstillede vi selv det hele - uden tilskud - så udgiften har nok været ca. 35.000 kr. Gevinsten har været, at vi hvert år har lukket al anden varme helt ned i hele sommerhalvåret.

Solceller. I 2004 oplagde vi 40 m2 solceller. Prisen var 275.000 kr, men efter statstøtte på 40% betalte vi kun 165.000 kr. De har vist sig at producere i snit 4.250 kWh/år. Det, vi ikke selv bruger, løber ud i nettet og trækker måleren baglæns. P.t. sparer vi 1,54 kr. per kWh, vi afgiver til nettet ~ 6.545 kr/år svarende til en skattefri forrentning på 4 % p.a. og en tilbagebetalingstid på 25 år.

Vi overvejer at udskifte de termiske solpaneler og bruge pladsen til vedligeholdelsesfrie solceller og funderer på, om det lønner sig set i et privatøkonomisk perspektiv. Hvordan ser det ud sammenlignet med at lade pengene blive i Sparekassen. Indlånsrente er ca. 4% p. a. , hvoraf betales en marginalskat på ca. 60%. Bruger vi pengene på solceller og i stedet indsætter den løbende besparelse på kontoen og fortsat trækker skat af renterne, så vil denne konto i løbet af en snes år nå samme indestående som uden solpaneler. Siden solcellerne kom frem er prisen halveret hvert 7. år. Sætter vi værdiforringelsen til 10% p.a. kan den løbende scrapværdi beregnes. I diagrammet er regnet med en stigning i forbrugerprisindexet på 2% p.a. og for elprisindexet 2,25% p.a.

Det er en fremkommelig måde at anskue økonomien på. Privatøkonomi er imidlertid irrationel. For 165.000 kr. kan man ellers få 2 Arne Jacobsen æg-stole, en mellemklasse bil i stedet for en minibil, en krydstogtsferie eller to for hele familien, en sejlbåd et par fod længere etc. - alt uden forrentning og tilbagebetalingstid.


- men med sol og vind er det anderledes - Kan det betale sig?

fredag, januar 25, 2008

 
Frygt

Aldrig såsnart istidernes vekslen blev kendt, opstod skræmmebileder som dette fra 1940'erne af tilbagevendende gletchere til New York City.


I 70'erne var der udbredt frygt for en snarlig istid og der blev seriøst overvejet modforholdsregler. Eet forslag var øget udledning af drivhusgassen CO2. (Politikens Hvem Hvad Hvor "Luftforurening - og ny istid?" (1971) og "En ny istid er over os" (1974).

Frygten for en ny istid forsvandt, men kun for at blive afløst af frygten for global opvarmning. Efterhånden som også denne udebliver, vil frygten finde nye mål, men hvilke - se det er spørgsmålet.

Min gamle handelsskolelærer Helge Vosgerau sagde "Det er aldrig, de ulykker, vi frygter, der rammer os". Det er lidt i tråd med Franklin D. Roosevelt, der sagde "the only thing we have to fear is fear itself".

I 70'erne frygtede vi også udbredt proteinmangel. Mange kendte virksomheder investerede i produktioner til afhjælpning, men det ebbede ud, da FAO's proteinnormer viste sig for høje.

«Det tavse forår» i 1969 og «Grænser for vækst» i 1972 var kvalificerede forudsigelser af Ragnarok. Nu er det ikke gået helt så slemt.

En tredobling af verdens befolkning på blot hundrede år fik flere nobelpristagere til at udpege befolkningseksplosionen som den største fare i vor tid. Nu har vi vænnet os til tanken og senest har Putin kraftigt opfordret russerne til at få flere børn.

Den sidste verdenskrig var en katastrofe som mange havde frygtet, men billedet af marcherende KU-stormtropper i 1933 viser imidlertid også, at frygten ikke var udbredt.

Frygt synes en naturlov og det eneste gode at sige om frygten, er, at den nu og da adstedkommer gavnlige tiltag. Eksempelvis intensiverer frygten for global opvarmning forskning i energi - gavnligt, fordi det kan føre til uafhængighed af gas fra Rusland og olie fra Arabien - men fri og bevar os for Kyoto.

 

Jevons' Paradoks.


Jevons' paradoks formuleret 1865 af William Stanley Jevons i "The coal question" siger, at når det lykkes at udnytte ressourcer mere effektivt, kan det betyde, at mængden af anvendte ressourcer stiger. D.v.s. at mere energieffektive teknologier kan medføre, at der alt i alt vil blive anvendt mere energi.


Når Danmark skal leve op til EU-krav om 30 procent vedvarende energi i 2020 samtidig med iværksættelse af energibesparende foranstaltninger, så kan det - i følge Jevon - meget vel øge energiforbruget. En illustration af Jevons logik: Når små enrgiøkonomiske biler præmieres med lav registreringsafgift og ejerafgift, kan privatbilisme bedre konkurrere med offentlig transport og alternativet helt at blive hjemme. En Peugeot 107 til 100.000 kr kan friste folk til en ekstra bil eller fremrykke erhvervelse af en bil i det hele taget. Billiggørelse er netop drivkraften bag Jevon's paradoks.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?

Google

Den Virtuelle Charterrejse XIIIAalborg Universitet... Den Virtuelle Charterrejse XIIHjørring Overskole(f... Den Virtuelle Charterrejse XIThe Big Bang(fortsat ... Den Virtuelle Charterrejse X- Hanstholm Underskole... Den Virtuelle Charterrejse IX- Hanstholm Kommune(f... Den Virtuelle Charterrejse VIII- tiårsjubilæum(for... Den Virtuelle Charterrejse - VIIVirkeligheden udfo... Den Virtuelle Charterrejse - VIKommunikation(forts... Den Virtuelle Charterrejse VHus nr. 2 - Spinn Off.... Den Virtuelle Charterrejse - IVFryns og Nyheder.(F...