De Selvstændige og de Solidariske

Landsdommer Hans Henrik Brydensholt holdt for mere end 25 år siden et foredrag på JyllandsPosten. Her fremsatte han den tese, at befolkningen deler sig i to grupper efter indstilling - de selvstændige og de solidariske. De to grupper er næsten lige store. Kun en lille restgruppe falder udenfor.

Selvom jeg ikke selv hørte foredraget, har denne tese påvirket min samfundsforståelse - måske endda mere end havde jeg været til stede. Min svogers referat har givet større plads for min egen udlægning.

Nu vil man tro, at de selvstændige stemmer liberalt og de solidariske socialistisk i politik, men sådan er det ikke. Skellet går gennem politik, økonomi, ja gennem alt.

Skellet går efter indstilling og holdninger dannet i barneårene og får virkning for livet til alderdom.

De solidariske hælder til kommunal hjemmehjælp og de selvstændige til privat. De selvstændige skaffer sig ekstra hjælp ved tilkøb og de solidariske ved at råbe op. Den dugfriske debat om brugerbetaling og tilkøb er vel det, der fik mig til at tænke på Brydensholt's tese lige netop nu.

Et andet eksempel er fisketegn. De solidariske finder det OK med fisketegn, medens de selvstændige ikke fatter en brik.

I Vendsyssel - min hjemegen - er de selvstændige i stort overtal. Det kan hænge sammen med at fyrsten (øvrigheden) aldrig fik samme magt mod nord som på de fede jorder på øerne. Vendelboerne blev heller aldrig livegne.

Spøgefuldt siges det, at momsen aldrig er slået an i Vendsyssel. Der er et gran salt i dét, som jeg husker det. Hjemme talte man åbenlyst om "skatteundragelse" ved selskabelige sammenkomster. Da jeg kom til Skanderborg, gjorde man det ikke. Der skulle gå flere år, inden jeg fandt ud af, at borgerne her mod syd havde en ligefrem større tilbøjelighed til snyd. Ikke nok med at de tav om det, de priste det solidariske. De kunne tale sig varme til fordel for kulturhus, Det Kongelige Teater etc. "Det må vi da støtte" sagde de, men mente "Det må I da støtte". Den holdning har jeg ingen errindring om hjemmefra. Nok var vi mod øvrigheden og mod at bidrage til den, men vi bad heller ikke om noget.

Nu skal det refærdigvis siges, at hjemme blev skatten i højere grad pålignet end selvangivet.