onsdag, september 27, 2006

 

Under kontrol af Steins Laboratorium

Mange virksomheder benytter Steins Laboratorium i deres egenkontrol og skilter med det. Hvad, virksomhederne, Steins eller offentligheden ikke ved, er, at denne kontrol næppe er uhildet. Den dejlige kalkun eller ost, som laboranten står overfor, skulle nødig skamferes. Det giver en utilsigtet prøveudtagning. Store og rigelige prøver kan være med til at stemme laboranterne mildere.
Vareprøverne finder nemlig vej til medarbejdernes private husholdning. "Det vil da være synd og skam at kassere sådan en dejlig kalkun, bare fordi vi har taget en snip til analyse" lyder det. Det er jo heller ikke tyveri, for ingen vil savne den kalkun.
De pårørende, naboer og venner, der nyder godt af overfloden, føler sig heller ikke som hælere - "De kan jo ikke selv spise alt det - og det er da meningsløst at lade det gå til spilde".
Vareprøverne komme også til nytte, når en vennetjeneste skal gengældes "Tag nu den her ost - vi har så meget henne på arbejdet".
Denne overflod er naturligvis et samtaleemne - især i kredse tæt på, som ikke nyder godt deraf. "De siger, de må godt, men kan det virkelig være lovlig? Hvad med skat; det er jo et personalegode og det skal de vel betale skat af".

De tænker ikke på om virksomhederne skal kompenseres for det resulterende tab i omsætning og slet ingen tænker den tanke, at kimen er lagt til en "sydlandsk" mentalitet. Fødevaresikkerheden lider derimod intet tab i offentlighedens omdømme - dér har den længst nået bunden -"Hvorfor skulle de også være bedre i det private end i det offentlige".



Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?

Google

A Love Story.This is a love story. It begins with ... De Gode Gamle Dage - Skat og Økonomi.Folkeskole p... Svar fra Miljøministeriet.Miljøminister Connie Hed... Fra De Gode Gamle Dage - Gæstebud.Omgangskredsen i... Tos Kaj (toos kaj)I en landsby nordenfjords hørte ... ALDI og VIKING - Nødens købmænd.ALDI og VIKING sæl... Asia-Pacific Partnership on Clean Development and ... Galilei, Champollion, Lomborg og måske Svensmark. ... Troende og Skeptikere.Nogle tror, at menneskene ha... Det forsvundne apotek.Kultabletter er gode at have...