lørdag, oktober 14, 2006
SARA - Dewormer
Sara er blevet magelig med tiden. Hun værdsætter stadig en god musejagt, men det går ikke så tit på mere. Det er godt på den måde, at hun ikke skal have ormekur så tit - førhen var det to gange om året.
Da vi spurgte på dyrekliniken, hvorledes vi fik ormemidlet i hende, foreslog de at blande det i noget makrel guf. Nu spiser Sara ikke makrel guf - det tætteste hun kommer sådant er luxus tun. Ormemidlet ødelagde ganske hendes lyst til dette fine produkt. En anden af hendes livretter er kogt kulmule og det gik det ikke bedre med.
Dyrekliniken foreslog så, at vi tog hende ind i et rum, hun ikke kendte. Så ville hun blive så optaget af nysgerrighed, at vi nemt kunne proppe ormemidlet i halsen på hende. Vores problem med dette er, at Sara kender hvert et rum - om det så er under gulvene. Hver morgen overvejer hun længe og grundigt, hvor hun skal tilbringe hendes morgensøvn, og så leder hun os derhen, så vi kan åbne en dør eller lem, der måtte være lukket.
Til sidst udleverede dyrekliniken en specialtang. Med den skulle vi tage tabletten og medens een med arbejdshandsker holdt katten skulle en anden proppe midlet i halsen på dyret med tangen. Nemmere sagt end gjort. Vi havde så ganske gjort regning uden vært.
Nød lærer imidlertid nøgen kvinde at spinde. Vi tog en teskefuld smør. Knuste tabletten fint og blandede pulveret op i smørret. Smør med ormemiddel smurte vi på en forpote - uden protester. Nu er en kat et renligt dyr og smørret blev øjeblikkeligt slikket af. Katte spytter ikke, så hele medikamentet gled ned uden dramatik.
Metoden døbte vi "Fur On" og offentligjorde den på nettet som en patent preventer så andre kattefamilier frit kan benytte sig af fremgangsmåden.
