Klimaforbedring. Ganske langsomt bliver klimaet på vore breddegrader bedre. Det sker efter flere hundrede års forværring - en klimaforværring som i første fase gjorde det umuligt for nordboerne at leve i Grønland og som nåede et lavpunkt i slutning af 1600-tallet - den lille istid. (1658 frøs det så hårdt, at svenskerne kunne gå over Storebælt under Karl Gustav Krigen).

Der er stærke kræfter i gang for at standse klimaforbedringen og der er ministre i mange lande, der i ramme alvor tror, de kan.

Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det
mindste blad
at sætte på en nælde.
[H.A. Brorson 1734]

Det er ikke første gang embedsmænd har troet sig så magtfulde. Om Knud den Store's forsøg på at byde havet har Adam Oehlenschläger digtet:

Der Kongen sad, og talde saa til Havet:
Det Land, jeg sidder paa, tilhører mig;
Med dig, o Søe! min Vælde er begavet;
Thi lyd din Herre! Ey du nærme dig.
Din Bølge kræver jeg saaledes avet,

At til min Fod den aldrig vover sig.
Thi jeg behersker Nordens stolte Lande,
Ustraffet Ingen tør mit Bud modstande.
...

Ligeså lidt som Knud kunne byde havet ligeså lidt kan vor tids fyrster byde vejret. Det er der intet galt i. Det gale er, at de tror de kan. Det kommer nemlig til at koste os dyrt - meningsløst dyrt.