søndag, maj 21, 2006

 
De Gode Gamle Dage - Skat og Økonomi.

Folkeskole plus højskole udgjorde skolegangen for gårdejerne på min hjemegn. Der var ingen landbrugsskole og der blev ikke lagt budgetter eller gødningsplaner, men de havde eet styringsredskab, der var lige så effektivt som det var simpelt. Det var sparekassebogen. Far viste mig den ofte, for at jeg skulle få indsigt i pengesager. Vores lå i en kommode og havde altid en saldo på nogle få tusinde kroner så længe jeg kan huske. Krøb tallet nedad svandt indkøb ind til de mest nødvendige ude som inde. Belægningen i stalden kunne om nødvendigt øges med indkøbt foder. Når bogens udvisende bedredes faldt produktionen tilbage til sit naturlige leje.

Een gang om året kom selvangivelsen. Der var felter til at angive køer, heste og grise og sådanne formuegoder og selvfølgelig sparekasse og kreditforening. Disse blev udfyldt, men når vi kom til indtægter, skrev vi i hvertfald hjemme hos os blot et minus. Jeg blev indviet i dette mysterium.

Sognerådet var også ligningskommission og kendte alle skatteydere nøje. De fleste i sognet var landmænd. De havde ikke regnskabspligt og ligningen skulle foregå efter formue og lejlighed, og det vil sige efter skøn. Sognerådet så på selvangivelserne og mærkede sig formueændringer siden sidst, men tog også pejling af større fester, nyanskaffelser og andet, der signalerede et forbrug af penge og egne produkter.

Skatteligningen foregik i overværelse af et medlem fra amtsskatterådet. Sognerådet lagde for og een for een blev de sendt udenfor døren. Deres ligning kom til at danne grundlag for ansættelse af kommunens øvrige skatteydere.

Også sognerådet var landmænd og havde ingen interesse i at indkomsterne blev sat for højt. Derfor var der generelt tilfredshed med de skønsmæssige ansættelser. Det gik godt nok ud over uddeleren, mejeribestyreren og skolelæreren. De fik fast løn og de tal kunne der ikke fifles med - de arme stakler.

Lokalkendskabet til trods var den helt retfærdige ansættelse svær, men jeg har ikke siden set noget bedre.
Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?

Google

Svar fra Miljøministeriet.Miljøminister Connie Hed... Fra De Gode Gamle Dage - Gæstebud.Omgangskredsen i... Tos Kaj (toos kaj)I en landsby nordenfjords hørte ... ALDI og VIKING - Nødens købmænd.ALDI og VIKING sæl... Asia-Pacific Partnership on Clean Development and ... Galilei, Champollion, Lomborg og måske Svensmark. ... Troende og Skeptikere.Nogle tror, at menneskene ha... Det forsvundne apotek.Kultabletter er gode at have... Tilpasning af verdensbefolkningen til vore resourc... Apoteker Rørbæk. Jacob Rørbæk-Jensen (21.08.1897-0...