Vedvarende energi - Kan det betale sig?

EU har pålagt Danmark at skaffe 30% af vort energiforbrug fra vedvarende kilder inden 2020. Kan den enkelte bidrage og kan det betale sig?

Vind. I 1988 opstillede vi i Ejer Bavnehøj Vindmøllelaug to 150 kW møller. Prisen for vore 31 andele (udaf 587 i alt) var 94.500 kr. efter statsstøtte på 15%. Lauget solgte møllerne i 2004 og vi fik en check på 57.000 kr. for vore 31 andele. I disse 17 år har vi i gennemsnit produceret 32.500 kWh/år og modtaget sammenlagt 300.000 kr. skattefrit for salg af el. Det svarer til en skattefri forrentning på 22 % p.a. og en tilbagebetalingstid på 4½ år.

Vi savner møllerne og vil gerne købe os ind i en vindmøllepark igen - Danmarks Vindmølleforening ser på sagen p.t.

Termiske Solpaneler. I 1997 oplagde vi 21 m2 termiske solpaneler på taget. Ydelsen er ca. 5.000 kWh/år, men hovedparten desværre om sommeren, hvor der er mindst brug for det. Nu samlede og opstillede vi selv det hele - uden tilskud - så udgiften har nok været ca. 35.000 kr. Gevinsten har været, at vi hvert år har lukket al anden varme helt ned i hele sommerhalvåret.

Solceller. I 2004 oplagde vi 40 m2 solceller. Prisen var 275.000 kr, men efter statstøtte på 40% betalte vi kun 165.000 kr. De har vist sig at producere i snit 4.250 kWh/år. Det, vi ikke selv bruger, løber ud i nettet og trækker måleren baglæns. P.t. sparer vi 1,54 kr. per kWh, vi afgiver til nettet ~ 6.545 kr/år svarende til en skattefri forrentning på 4 % p.a. og en tilbagebetalingstid på 25 år.

Vi overvejer at udskifte de termiske solpaneler og bruge pladsen til vedligeholdelsesfrie solceller og funderer på, om det lønner sig set i et privatøkonomisk perspektiv. Hvordan ser det ud sammenlignet med at lade pengene blive i Sparekassen. Indlånsrente er ca. 4% p. a. , hvoraf betales en marginalskat på ca. 60%. Bruger vi pengene på solceller og i stedet indsætter den løbende besparelse på kontoen og fortsat trækker skat af renterne, så vil denne konto i løbet af en snes år nå samme indestående som uden solpaneler. Siden solcellerne kom frem er prisen halveret hvert 7. år. Sætter vi værdiforringelsen til 10% p.a. kan den løbende scrapværdi beregnes. I diagrammet er regnet med en stigning i forbrugerprisindexet på 2% p.a. og for elprisindexet 2,25% p.a.

Det er en fremkommelig måde at anskue økonomien på. Privatøkonomi er imidlertid irrationel. For 165.000 kr. kan man ellers få 2 Arne Jacobsen æg-stole, en mellemklasse bil i stedet for en minibil, en krydstogtsferie eller to for hele familien, en sejlbåd et par fod længere etc. - alt uden forrentning og tilbagebetalingstid.