fredag, november 17, 2006
Salt og Demokrati
Ligesom Brydensholt's tese om "De selvstændige og de Solidariske" har en gammel artikel i Scientific American om salt betydet meget for min samfundsforståelse. (Billed viser Gandhi på saltmarchen)
Mennesket skal have tilført ca. 2 gram salt om dagen for at overleve. I det indre af land kunne urtidens folk skaffe sig dette fra deres jagtbytte. Med agerbrugets fremvækst blev folk bosiddende og købmændene lærte sig at handle med salt. I Afrika førte saltkaravaner saltet dybt ind på kontinentet.
Stormænd har selvsagt kastet deres øjne på den givtige salthandel, hvor naturen byder kunderne at købe. I Tyskland satte stormænd sig på udvinding af salt fra indenlandske saltminer og lagde grunden til de fyrstendømmer, vi kender i dag. I Frankrig tiltog herremænd sig monopol på salthandel og det kostede livet at skaffe sig salt udenom monopolet.
Svært anderledes var det i kystnære områder. Her kunne folk skaffe sig det livsnødvendige salt fra havet. De var sværere at kue. Fyrstevælde havde det svært i kystbefolkninger. Til gengæld var der her des større grobund for frihedstanker, selvstændighed og demokrati.
Det var derfor ikke nogen tilfældighed, at Mahatma Gandhi startede den een måned lange saltmarch til Dandi i Gujarat - The Salt Satyagraha - som en protest mod briternes saltskat. Marchen slutte 6. april 1930 med at Gandhi symbolsk lod solen udtørre en skefuld havvand, nok til at overtræde loven om briternes saltmonopol.
Ikke sært, at den selvstændige indstilling udviklede sig kraftigt i Vendsyssel og andre "fjerne" og kystnære lokaliteter.
