Den Virtuelle Charterrejse XII
Hjørring Overskole

(fortsat fra)
Resumé: CNN reporter Sam Gupta forberedte sig på 25 års jubilæet for den første virtuelle charterrejse på Anholt. I Hanstholm havde han mødt den norskfødte læge Olav Heinefjord, der havde vist ham rundt på klinikken i Hanstholm.

Olav Heinefjord var en god bekendt af bestyreren for Hjørring Overskole og fik det arrangeret således, at han og Sam Gupta kunne mødes på skolen. Den fandt Sam – ikke i Hjørring som navnet lod formode, men på gården Korsholt ved Sindal. Allerede på afstand markerede den gamle herregård sig i landskabet omgivet af store væksthuse. Det lignede mindst af alt en skole. Han måtte også ud et af væksthusene for at finde bestyrer, Knud Tolstrup. Sam fik hele skolen at se og Knud Tolstrup fortalte løs.

I Vendsyssel har vi fire overskoler som vor. De er alle opbygget omkring et landbrug med agerbrug og husdyrbrug som kerne. En lille del drives næsten som et Ames samfund i Amerika med primitive hjælpemidler ligesom på underskolerne, men det meste driver vi dog med moderne hjælpemidler og vi har også mere håndværk på skolen.

Vi har værksteder til de mest almindelige håndværk. Vedligehold laver vi selv eller med hjælp fra håndværkere fra byen – men de skal udføre arbejde sammen med børnene og bruge vore værksteder og værktøj, hvor det lader sig gøre.

I en tidligere lade har eleverne bygget et eksperimentarium. Det trækker mange besøgende om søndagen og eleverne viser gerne frem. Det er hele tiden under ombygning for at gøre plads til nye opstillinger, der kan afspejle deres vandring gennem fysikkens love.

Vi er selvforsynende med energi fra biogasanlæg og vindmøller. Biogassen bruges til strøm og kølevandet benyttes til bygningsopvarmning. En del strøm transformeres til metanol, som vi så igen trækker op til strøm ved behov. Vi undgår brint, der skal omgærdes med mere omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Brændselsceller og katalysatorer bygger eleverne selv. Metanolproduktionen er dog kun til undervisningsformål, fordi metanolomsætningen klares med mindre tab på kraftværket i Aalbæk.

I væksthusene dyrker vi tropiske planter og mange lægeurter. Kemiundervisningen tager udgangspunkt i planteavlen - ikke mindst i vore lægeurter. Vi udtrækker, påviser og måler de aktive indhold. En dyrlæge aftager vore specialpræparater, og han bruger dem tilsyneladende, for han bestiller fra tid til anden mere.

Børnene kan bruge skolen som kostskole eller bo hjemme som de nu bedst kan enes med forældrene om.

En stor del af Korsholts aktiviteter er gennemførelse af forsøg for Aalborg Universitet. Vi laver alle markforsøg m.v. for det landbrugsfaglige fakultet og de ældre børn er tilknyttet en eller flere af fakultetets studiegrupper. Også for andre fakulteter laver vi de forsøg og undersøgelser, som vi på nogen måde kan. De børn, der vil fortsætte skolegangen kan optages på universitetet og fortsætte uden videre. Det er ofte de samme, der et årstid senere kommer tilbage til os med egne projekter og de har en klar fornemmelse af, hvad de kan bede os om og hvad børnene gerne vil være med til.

De, der ikke vil studere videre, har ofte kigget sig en håndværksmester ud som de gerne vil være i mesterlære hos eller de har fundet en mester i deres hjemby. Endelig har hver af overskolerne en overbygning med lidt forskelligt indhold indenfor handel, håndværk og økonomi. Børnene kan derfor gøre sig færdige hos os eller på én af vore andre overskoler, hvis de ikke vil studere videre.

Overbygningerne udgør tilsammen en teknisk skole og en handelsskole. Landbrug, fiskeri og søfart har deres egne helt specielle overskoler med kompetencegivende
overbygninger.

At det er blevet sådan, som det er, var reelt det eneste vi kunne enes om, da vi skulle finde egne ben at stå på efter ”The Big Bang”. Der blev jo vendt op og ned på alting.

Udover at være bestyrer på overskolen underviser jeg i samfundskundskab både i selve overskolen og på alle dens overbygninger. Undervisningen omfatter mange virksomhedsbesøg og suppleres med foredrag. Der er foredrag ugen igennem om alverdens emner og vi bruger gerne eksterne kræfter. Vores fælles bekendt, Olav Heidefjord er en velkommen foredragsholder. De unge vil især gerne høre ham fortælle om det nordiske kongerige omkring Nordsøen med hovedsæde på Shetlandsøerne og hvorledes det lykkedes os at standse indtrængningen af andre folkeslag sydfra. I Vendsyssel holdt vi dem stangen ved Limfjorden og skotterne kunne holde dem sønden Hadrians Mur. Sådan er det i hvert fald ifølge én af Olav’s kæpheste. Om det nu var stridbarhed eller fattigdom, der stoppede indtrængende ved Limfjorden, får stå hen. På den anden side af Vesterhavet, var det tydeligvis de stridbare skotter.

Olav Heidefjord har, som du kan tænke dig, været meget optaget af de omvæltninger, der har fundet sted og har holdt mange foredrag om det. I tohundrede år var fordelingspolitik det, der skilte vandene politisk. Da så systemet kollapsede, havde både liberale og socialister fået nok – mere end nok. Aldrig mere – det var de enige om. Men hvordan så? Det har der været mange meninger om. Nu hvor fordelingspolitik er en saga blot, går den politiske debat mere på tekniske og praktiske løsninger.

Det første var skatteomlægningen væk fra indkomst- og formueskat. Heroppe er vi vant til at arbejde sort, så det var helt fint, at det også blev lovligt. Alle forstod også, at vi hver især skulle bidrage og at virksomheder bidrog mest. Så lønskat var alle med på. Mange var nok begyndt at spekulere i, hvordan det kunne gøres sort, men dem er vi kommet i forkøbet. For at kunne skrive en regning, forlanger vi nemlig i dag, at vedkommende skal have næringsbrev og er tilsluttet et laug – nærmest en form for ERFA-gruppe. Den næringsdrivende skal også have gennemgået et modul i selvstændig virksomhed hos os, men det er et bedømmelsesudvalg under lauget, der udsteder næringsbrevet. De kan også inddrage det igen, hvis codex misligholdes. Næringsbrevet har normalt en løbetid på tolv år.

Det, at næringsbrevet kan inddrages, er selvregulerende og med til at holde folk på måtten. Bankcomputere og administrationscomputeren i Hjørring arbejder sammen og kan indberette uheldige forhold til lauget, der så kan vælge at se forholdene nærmere efter i sømmene.

Det, næringsbrevet er blevet for god forretningsetik, er autorisationen blevet for det faglige. Alt arbejde udføres under en autorisation. En håndværker behøver ikke selv en autorisation, hvis mester eller mestersvenden har det. Autorisation forudsætter uddannelse i de pågældende fag ved én af vore overbygninger og det er et fagligt bedømmelsesudvalg, der skal sige god for eleven. Autorisationen løber ofte i tolv år. Fornyelse forudsætter obligatorisk efteruddannelse og ny bedømmelse. Også autorisationen kan tilbagekaldes, hvis god praksis ikke efterleves. Autorisationsordningen har fuldstændig udryddet det byggesjusk, som begyndte i sidste halvdel af det tyvende århundrede. Byggesjusk begyndte, da de gamle kommuner skulle udstede byggetilladelser og føre tilsyn. Mestrene så ikke længere en ære i deres arbejde. Hvis arbejdet var godkendt af kommunen, så var der jo ikke mere at komme efter. Det fik en ende, da vi indførte autorisation i alle brancher og holdt op med tilsyn. Mestrene satte igen en ære i godt håndværk og parret med risikoen for at miste autorisationen, var skabt en omkostningsfri og enkel selvregulering. En af vore overbygninger uddanner bygmestre. Det er typisk håndværkere og arkitekter, der søger denne uddannelse. Bygmesteren kontrollerer, at bygherren ejer grund og penge til byggeriet, at ingen servitutter stiller sig i vejen, at byggevedtægten holdes og hjælper i det hele bygherren med at nå det ønskede resultat. Bygmesteren kan udmærket være entreprenør. Typehusfirmaer er som regel også bygmestre.

Både næringsbreve og autorisationer har vundet almen accept. Der er jo ingen der selv bryder sig om rotter, fordi kloakmesteren ikke ved, hvad han har med at gøre eller vil risikere svamp og fugt, fordi tømreren mangler kendskab til dampspærrer. Noget af det, vi har lært os efter ”The Big Bang”, er at sikre os selvregulering hver eneste gang, vi indfører noget nyt. Vi afprøver også om administrationscomputeren i Hjørring forstår, hvad vi vil og kan administrere reglerne. Kan den ikke det, er det om igen.

Sam Gupta blev meget optaget af forsøgsarbejdet for universitetet og fik lejlighed til at tale med skoleelever og universitetsstuderende. Knud Tolstrup sørgede også for, at han fik en invitation til at besøge universitetets rektor. Det ville han gerne nå, inden han skulle videre til Grenå. Han var dog begyndt at fornemme, at det ikke var i Vendsyssel, at Anholt hentede sit klientel. Han så dog frem til at høre, hvad Grenåboerne sagde til det.

Fortsættes i Den Virtuelle Charterrejse XIII