fredag, januar 25, 2008
FrygtAldrig såsnart istidernes vekslen blev kendt, opstod skræmmebileder som dette fra 1940'erne af tilbagevendende gletchere til New York City.
I 70'erne var der udbredt frygt for en snarlig istid og der blev seriøst overvejet modforholdsregler. Eet forslag var øget udledning af drivhusgassen CO2. (Politikens Hvem Hvad Hvor "Luftforurening - og ny istid?" (1971) og "En ny istid er over os" (1974).
Frygten for en ny istid forsvandt, men kun for at blive afløst af frygten for global opvarmning. Efterhånden som også denne udebliver, vil frygten finde nye mål, men hvilke - se det er spørgsmålet.
Min gamle handelsskolelærer Helge Vosgerau sagde "Det er aldrig, de ulykker, vi frygter, der rammer os". Det er lidt i tråd med Franklin D. Roosevelt, der sagde "the only thing we have to fear is fear itself".
I 70'erne frygtede vi også udbredt proteinmangel. Mange kendte virksomheder investerede i produktioner til afhjælpning, men det ebbede ud, da FAO's proteinnormer viste sig for høje.
«Det tavse forår» i 1969 og «Grænser for vækst» i 1972 var kvalificerede forudsigelser af Ragnarok. Nu er det ikke gået helt så slemt.
En tredobling af verdens befolkning på blot hundrede år fik flere nobelpristagere til at udpege befolkningseksplosionen som den største fare i vor tid. Nu har vi vænnet os til tanken og senest har Putin kraftigt opfordret russerne til at få flere børn.
Den sidste verdenskrig var en katastrofe som mange havde frygtet, men billedet af marcherende KU-stormtropper i 1933 viser imidlertid også, at frygten ikke var udbredt.
Frygt synes en naturlov og det eneste gode at sige om frygten, er, at den nu og da adstedkommer gavnlige tiltag. Eksempelvis intensiverer frygten for global opvarmning forskning i energi - gavnligt, fordi det kan føre til uafhængighed af gas fra Rusland og olie fra Arabien - men fri og bevar os for Kyoto.
