onsdag, maj 17, 2006

 

ALDI og VIKING - Nødens købmænd.

ALDI og VIKING sælger redningsflåder - VIKING sælger sine i standard og selvvendende versioner. Om den selvvendende skriver VIKING, at den eliminere risikoen for at redningsflåden blæser op med taget nedad.

Landkrabber husker Estonias forlis, hvor stort set hveranden flåde lagde sig med bunden opad. "Da den første redningshelikopter når frem, er havet fuldt af orange redningsflåder med bunden i vejret." Det var som at slå plat og krone. Plat og dømt til kuldedøden. 852 døde. 137 blev reddet.

De, der købte flåderne og de, der solgte dem, viste at flåderne var livsfarlige - men de var billigere og det var det, der talte og det er det stadig. Ellers ville ALDI og VIKING ikke blive ved med at sælge flåder, der kan lande med bunden opad - og det gør de - med risiko for at slå "plat".

Bliver det "krone", så står stadig tilbage at entre flåden og det er der ikke mange, der klarer, hvis de først er faldet i vandet. Som VIKING så rigtigt gør opmærksom på i en testrapport, så er det vigtigste for en redningsflåde, at den vender sig rigtigt og at man kan komme op i den.

For ALDI er en redningsflåde forventelig blot et varenummer, men sådan er det ikke for VIKING. For VIKING er sikkerhed til søs et hovedpunkt - læs blot deres hjemmeside. VIKING er også nærtagende. De bliver flove og klapper i som en østers, hvis der blot antydningsvis sættes spørgsmålstegn ved det etiske i salg af flåder, der kan vende sig forkert og som er svære at komme op i. På en måde er dette en tiltalende attitude hos et menneske, men er det også det for virksomheden?

Det er lykkedes producenterne - ingen nævnt, ingen glemt - at skræmme folk fra at puste deres egen flåde op for at se om den kan holde luft eller for at fjerne batteriet, der ødelægger flåden helt og ganske den dag, det lækker. Store stærke handymænd, der ellers efterser og vedligeholder alt fra slæbejolle til dieselmotor, springer redningsflåden over - de tør ikke. Producenterne undlader nemlig vejledning i vedligehold og pukker i stedet på at få flåderne indsendt til årlige eftersyn - i dyren domme. Se, det er købmænd, nødens købmænd.
Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?

Google

Asia-Pacific Partnership on Clean Development and ... Galilei, Champollion, Lomborg og måske Svensmark. ... Troende og Skeptikere.Nogle tror, at menneskene ha... Det forsvundne apotek.Kultabletter er gode at have... Tilpasning af verdensbefolkningen til vore resourc... Apoteker Rørbæk. Jacob Rørbæk-Jensen (21.08.1897-0... Disciple stod også i mesterlære. Jeg er nok den si... Elevpladser. Der mangler praktikpladser. Mestrene ... Lobby, penge og consensus. År tilbage var jeg udpe... ARLA og barnløshed. Korsblomstrede planter benytte...