tirsdag, april 18, 2006
Brev postet til Connie Hedegaard.
Skanderborg, 19. april 2006.
Figure 1. J T Houghton, G J Jenkins, J J Ephraums, Eds, "Climate Change; The IPCC Scientific Assessment", 1990. Cambridge University Press, p.202
Figure 2. Measured amounts of carbon dioxide in the atmosphere and trapped in arctic ice. United Nations Environment Programme - World Meteorological Organization. http://www.gcrio.org/ipcc/qa/05.html
Miljøminister Connie Hedegaard
Miljøministeriet
Miljøministeriet
Højbro Plads 4,
1200 København K.
1200 København K.
Skanderborg, 19. april 2006.
Vedr. Klima
Kære Connie Hedegaard,
Det gode initiativ, De tog sidste år, med at invitere Deres ministerkollegaer i andre lande til Grønland for ved selvsyn at se resultatet af klimaforandringen, viser Deres interesse for emnet. Selv har jeg som lægmand søgt en forklaring og har forstået at klimaforandringen skyldes atmosfærens øgede indhold af kuldioxid fra afbrænding af kul og olie.
På dette punkt behøves imidlertid hjælp, idet det ikke er lykkedes mig at finde en sammenhæng mellem luftens kuldioxidindhold og temperatur.
Det milde klima for tusind år siden blev afløst af en klimaforværring, der gjorde det umuligt for nordboerne at være i Grønland og som nåede et lavpunkt i 1600-tallet. I 1658 frøs det så hårdt at Karl Gustav kunne føre de svenske tropper over Storebælt. Siden er der indtrådt en klimaforbedring, som vi nyder godt af på vore breddegrader.
Vedføjede kurver viser imidlertid igen sammenhæng mellem temperatur og kuldioxid i den præindustrielle periode. I nyere tid stiger både temperatur og kuldioxidmængde ganske vist, men ikke overbevisende synkront.
En søgning på Deres ministeriums hjemmeside med søgeord som Kyoto, CO2 og drivhusgas gav langt over hundrede svar, men ingen der forklarede koblingen mellem klima og drivhusgas. Som et kuriosum gav søgeord som solteori, solaktivitet, solvind, solpletter, kosmisk (stråling), skydannelse og Svensmark alle nul svar.
Når emnet tiltrækker sig opmærksomhed udenfor specialisters kreds, skyldes det nok bindingen til Kyoto-protokollen og de dermed forbundne omkostninger til bl.a. køb af CO2-kreditter. Giver svaret på det stillede spørgsmål grund til at anfægte fundamentet for landenes tilslutning til Kyoto-aftalen, tilsiger fornuften os at bruge kræfterne bedre. De fossile brændselsmagasiner er endelige og det er således fornuftigt at finde afløsere. Brintteknologi, crackning af affald og
fermentering af sprit til motorbrændstof kunne eksempelvis være vejen frem og samtidig blive et levebrød. De kunne fremme sådanne tiltag på samme måde som Deres ministerium tidligere løb vindmølleindustrien i gang.
Vi ser hen til Deres bemærkninger.
Venlig hilsen /Lars Thomsen
Kære Connie Hedegaard,
Det gode initiativ, De tog sidste år, med at invitere Deres ministerkollegaer i andre lande til Grønland for ved selvsyn at se resultatet af klimaforandringen, viser Deres interesse for emnet. Selv har jeg som lægmand søgt en forklaring og har forstået at klimaforandringen skyldes atmosfærens øgede indhold af kuldioxid fra afbrænding af kul og olie.
På dette punkt behøves imidlertid hjælp, idet det ikke er lykkedes mig at finde en sammenhæng mellem luftens kuldioxidindhold og temperatur.
Det milde klima for tusind år siden blev afløst af en klimaforværring, der gjorde det umuligt for nordboerne at være i Grønland og som nåede et lavpunkt i 1600-tallet. I 1658 frøs det så hårdt at Karl Gustav kunne føre de svenske tropper over Storebælt. Siden er der indtrådt en klimaforbedring, som vi nyder godt af på vore breddegrader.
Vedføjede kurver viser imidlertid igen sammenhæng mellem temperatur og kuldioxid i den præindustrielle periode. I nyere tid stiger både temperatur og kuldioxidmængde ganske vist, men ikke overbevisende synkront.
En søgning på Deres ministeriums hjemmeside med søgeord som Kyoto, CO2 og drivhusgas gav langt over hundrede svar, men ingen der forklarede koblingen mellem klima og drivhusgas. Som et kuriosum gav søgeord som solteori, solaktivitet, solvind, solpletter, kosmisk (stråling), skydannelse og Svensmark alle nul svar.
Når emnet tiltrækker sig opmærksomhed udenfor specialisters kreds, skyldes det nok bindingen til Kyoto-protokollen og de dermed forbundne omkostninger til bl.a. køb af CO2-kreditter. Giver svaret på det stillede spørgsmål grund til at anfægte fundamentet for landenes tilslutning til Kyoto-aftalen, tilsiger fornuften os at bruge kræfterne bedre. De fossile brændselsmagasiner er endelige og det er således fornuftigt at finde afløsere. Brintteknologi, crackning af affald og
fermentering af sprit til motorbrændstof kunne eksempelvis være vejen frem og samtidig blive et levebrød. De kunne fremme sådanne tiltag på samme måde som Deres ministerium tidligere løb vindmølleindustrien i gang.Vi ser hen til Deres bemærkninger.
Venlig hilsen /Lars Thomsen
[Click to enlarge figures]
Figure 1. J T Houghton, G J Jenkins, J J Ephraums, Eds, "Climate Change; The IPCC Scientific Assessment", 1990. Cambridge University Press, p.202
Figure 2. Measured amounts of carbon dioxide in the atmosphere and trapped in arctic ice. United Nations Environment Programme - World Meteorological Organization. http://www.gcrio.org/ipcc/qa/05.html
