fredag, april 28, 2006

 
ARLA og barnløshed. Korsblomstrede planter benytter kemisk krigsførelse mod sine fjender. Ved et angreb omdannes glucosinolater enzymatisk til "sennepsolier", der er stærktsmagende og aggressive kampstoffer. Raps er een af disse planter.

Da forsøgsleder Viggo Danielsen, Foulum i 1991 på et NJF-seminar meddelte, at raps i foderet kunne reducere kuldstørrelsen hos søer, kom glucosinolater under mistanke. I dag er der sat en øvre grænse på glucosinolat i svinefoder. Viggo Danielsen er gået på pension, men jeg fandt ham i Viborg. Han mistænker stadig glucosinolater for at påvirke reproduktionen hos svin, men ved det ikke. Han mener ikke andre har undersøgt det, men henviste til lektor Hilmer Sørensen, KVL.

Det behøver ikke være glucosinolater, men deres nedbrydningsprodukter, der giver infertilitet. Det kan forsåvidt være helt andre stoffer, som vi endnu ikke kender. Gruppen af glucosider omfatter udover glucosinolater også saponin og vicin. Hos vilde korsblomstrede er for nylig fundet andre kampstoffer i form af saponiner. Vicin er kendte for at mindske frugtbarheden hos svin og fjekræ.

Det er godt nok spændende.

Jeg tænkte "Det må interessere ARLA". De havde lavet Kærgården ved at blande olivenolie og smør - gode velkendte produkter. En dag bemærkede jeg imidlertid, at olivenolie var blevet rettet til vegetabilsk olie på deklarationen. Det gør man ikke, med mindre man har noget at skjule - og ganske rigtigt. Olivenolien var skiftet ud med rapsolie. Nu er rapsolie ikke noget vore bedsteforældre spiste - dertil var den alt for giftig. Der er nu kommet nye sorter med mindre gift og så - vupti - spiser vi rapsolie. Det er det man kalder "Novel Food".

Jeg skrev til ARLA ( dengang MD Foods), men emnet interesserede ikke, så de henviste til Århus Olie, der raffinerer rapsolien, der blev brugt. Århus Olie havde aldrig hørt om reproduktionsproblemer, men var sikre på, at var der problemer, så blev de raffineret bort. Det er bare svært at se om raffineringen er lykkedes, når man ikke ved, hvad der skal analyseres for.

ARLA har jo så meget andet at tænke på og vi kan kun håbe, det vil lykkes dem at sælge Kærgården i Arabien og Persien.

Raps reducerer fertiliteten hos svinet. Gør den også det hos mennesket? Det er "a long shot", men værd at se på i betragtning af den tiltagende barnløshed, hos den generation, der har spist Kærgården.
Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?

Google

Social Ulighed i Sundhed. Sundhedsstyrelsen har of... Fødevarekontrollen og resourcer. En bekendt - Ingr... FN og Klima. Har vi sat ræven til at vogte gæs?The... CO2-kreditter. Udenrigsministeriet og Miljøstyrels... Brev postet til Connie Hedegaard.Miljøminister Con... Klimaforbedring. Ganske langsomt bliver klimaet på... Solvinden. Solvinden er ladede partikler, der til ... Drivhusgas. Kuldioxyd er een af flere luftarter, d... Drivhuseffekt. I dette kolde forår forstummer driv... Befolkningseksplosionen.Det tog tusinde år for jor...