onsdag, april 19, 2006
Eksempel. En dansk virksomhed sælger en ny teknologi til en kunde i udlandet. I sin simpleste form kunne det være salg af et træpillefyr til erstatning af et eksisterende oliefyr. Træpiller belaster per definition ikke miljøet med ekstra kuldioxid og den opnåede besparelse i CO2-udslip, kan så godkendes af den udlandske stat og tilgå den udlandske stats nationale energiregnskab. Besparelsen kontrolleres løbende og årligt overfører udlandet så den opnåede besparelse til Danmark i form af en CO2-kredit, der krediterer Danmarks samlede energiregnskab/CO2-regnskab. En sådan CO2-kredit koster penge - p.t. ca. 50 kr. per ton CO2-besparelse i hele kontraktperioden. Når projektet med pillefyret er godkendt af en bedømmelseskomite samt den udlandske regering udbetales betalingen for kreditten direkte til den udlandske kunde. Betaling sker årligt frem til foreløbig 2012.
Når tid kommer, skal Danmark stå skoleret overfor FN og med sit energiregnskab dokumentere den aftalte reduktion i udledning af kuldioxid. Når tid kommer skal ordningen evalueres.
Miljøstyrelsen (DanishCarbon.dk) køber CO2-kreditter i Østeuropa [Grøn på kortet. Klik for at forstørre kortet] og udenrigsministeriet køber i udviklingslande.
Der er lighedspunkter med den ulandsbistand, der administreres af DANIDA og køb af CO2-kreditter fungere reelt som ulandsbistand, blot begrænset til "energirigtige" projekter.
<< Home