Tos Kaj (toos kaj)

I en landsby nordenfjords hørte Tos Kaj til. Han var sinke. Han sad bagest i skolen - helt nede ved kakkelovenen og han kom aldrig ud af første regnebog.

Nogen tror navnet hentyder til ham som tosse, men sådan hænger det ikke sammen. Som dreng kunne han lokkes til at spise tudser ("tos"). Drengene fangede små tudser og frøer og dem kunne de lokke Tos Kaj til at sluge levende. Han deltog ikke i leg, men i frikvartererne stod han klinet til brændeskuret og fulgte med i de andres leg.

Tos Kaj blev gift. Konen havde papir på at være sinke. Min svoger udstykkede en lod jord ned mod landevejen udenfor landsbyen og byggede dem et pænt rødstenshus med kælder, stue og loft - alt på kommunens regning. De fik fem børn, der alle kom på overførselsindkomst eller "på kommunen" som det hedder. Den yngste - en dreng - fik invalidepension på grund af fedme. Den ældste datter fik et barn mens faderen sad i fængsel og nogen ville vide, at dette udløste dobbelt bistand. Tos Kaj ville gerne arbejde, men der skulle hele tiden være nogen til at sætte ham i gang, så det blev ikke til så meget. Alligevel havde familien efter sigende sognets største husstandsindkomst.

Nu er Tos Kaj død. Han kom let gennem livet og man kan fundere på, hvem af os drenge, der egentlig klarede sig bedst.