tirsdag, maj 02, 2006

 

Tilpasning af verdensbefolkningen til vore resourcer.

Klik på grafen for at forstørre den.

Fossile energikilder er endelige. Kan vi skaffe afløsere? Ja, men bare ikke til alle de folk, vi er på vej til at blive.

Vi må indstille os på at tilpasse befolkningtallet til den mængde energi, vi kan skaffe - og hvor slemt er det?

I en simpel model er verdens befolkning delt i tre aldersgrupper, 0-20, 20-40, 40-75 sådan som beregnet for "Multi-child". For forenklingens skyld lever alle til de bliver 75. Kun den midterste aldersgruppe føder børn. Udviklingen er regnet igennem for to forskellige fødselsrater - 0,9 henholdvis 1,5 barn per kvinde. Det svarer til en familiestrategi med eet henholdvis to børn - vel at mærke overlevende børn.

Eet barn per familie praktiseres i Kina og ser ud til at fungere i byerne. To børn per familie praktiseres i USA og Europa. Da mange kvinder er barnløse eller kun får eet barn, bliver fødselsraten nær 1,5. I Japan og Rusland er befolkningstilvæksten standset. Vi har lande i Europa, hvor raten er nærmere 1,4, så en reduktion er ikke umuligt at praktisere.

Forøgelsen fra 1 milliard i 1804 til 6,5 milliard i dag er opnået ved en beregnet fødselsrate på 2,828 - svarende til ca. 4 børn per familie. Enhver kan se, at det ikke kan fortsætte.

Med en absolut overkommelig 2-børns strategi kan vi på godt 300 år nå det niveau, vi var på for 200 år siden. Ikke dårligt.

Og allerede ved 2 milliarder er vi nået ned på et antal, der kan overleve på alternative energikilder og endda bedre end i dag. Når vi ned på een milliard, vil der være rigdom til alle og plads til alle inklusive vore medskabninger (full biodiversity).

Den første dampmaskine i Danmark blev idriftsat 1790, så vi ved, at vi på den tid kunne leve på alternativ energi. Vi var dengang knap een milliard på kloden og med den viden, vi har i dag, vil een milliard mennesker kunne leve komfortabelt. Så, hvad venter vi på?

Virkelighedens verden kan bare ikke forenkles så let som en model. Vi vil opleve en både frygtelig og voldsom befolkningsekslposion førend menneskene - og værst af alt religionerne - erkender at tilpasning er nødvendig. Gør vi det ikke selv, gør moder natur det og det bliver hårdhændet.
Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?

Google

Apoteker Rørbæk. Jacob Rørbæk-Jensen (21.08.1897-0... Disciple stod også i mesterlære. Jeg er nok den si... Elevpladser. Der mangler praktikpladser. Mestrene ... Lobby, penge og consensus. År tilbage var jeg udpe... ARLA og barnløshed. Korsblomstrede planter benytte... Social Ulighed i Sundhed. Sundhedsstyrelsen har of... Fødevarekontrollen og resourcer. En bekendt - Ingr... FN og Klima. Har vi sat ræven til at vogte gæs?The... CO2-kreditter. Udenrigsministeriet og Miljøstyrels... Brev postet til Connie Hedegaard.Miljøminister Con...