Drivhuseffekt. I dette kolde forår forstummer drivhusdebatten, men vi bliver dog lige mindet, når vi ser at Donau stiger til 10-12 m over daglig vande i disse dage. Vil ikke også havet stige, når kloden varmes og isen smelter?

Det går nok ikke så galt. Orson Van de Plassche undersøgte marsktørv fra Hammock River marsken for vandstand 1400 år tilbage. I den varme periode ca. 1050 stod havet ca. 25 cm højere end i den kolde periode ca. 1650. I det kolde 19- århundrede skete der ingen ting, men ellers er vandet siden 1650 steget omtrent en mm årligt.

Isen flytter sig. Selv præsident Clinton har udbredt frygt for havets stigning på grund af drivhusgas. Man glemte at fortælle ham, at den is, der smelter, blot holder flyttedag. Antarktis, der nedfryser 75% af alt ferskvand i verden fyldes op stort set i takt med at isen forsvinder andre steder. I Stillehavet er der endog tegn på at havet trækker sig tilbage og man gisner vandet ender op på Antarktis.

Hvor varmt var der i gamle dage. H. von Storch publicerede 2004 temperaturer på den nordlige halvkugle beregnet med en ny model (den sorte kurve). Den viser et helt andet billede end Mann, Bradley og Hughes' blå kurve benyttet af FN's klimapanel. At beslutningsgrundlaget skifter hvert hvert andet år og manglende forståelse for om nu klimaændringer er af det gode eller onde forstyrrer ikke FN's klimapanel eller politikerne bag Kyoto aftalen.


Vejeret var lunt og mildt da Erik den Røde bosatte sig på Grønland - det var han næppe ked af. Da Egtvedpigen levede ca. 1360 f. Kr. må vejret også have være lunt og rart at dømme efter hendes luftige sommerlige påklædning - kort sweater og lårkort snoreskørt. Det er næppe designet til hendes begravelse, men viser snarere tidens mode inspireret af det gode vejr.

En klimaændring til det lunere ville ikke være så ringe. Nu tror jeg ikke Connie Hedegaard eller andre har indflydelse på vejret, men om så var, hvorfor så bruge penge på at forhindre et bedre vejr - det går over en lægmands forstand.