Fra De Gode Gamle Dage - Gæstebud.

Omgangskredsen i mit barndomshjem var familien og mælketuren. To gange om året mødte de op. De tog gangdøren og blev modtaget i gangen - et stort rum, hvorfra de kunne fordeles til "den pæne stue" eller "kontoret", der var vores dagligstue. Fra disse rum var der adgang til spisestuen gennem en dobbelt fløjdør og en bred dør med dobbelte portierer. Spisestuen havde vægpaneler og lædertapet. Der var næsten tre meter til loftet, prydet med farverig meanderbort. Til anledningen var kobber og messing pudset, så det funklede i de mange lys - et festligt øjeblik, når fløjdørene blev slået op og gæsterne budt til bords.

Alle gårdejerne holdt tale. Enkelte kunne belægge deres ord så fiffigt at vi kom til at le. Man kunne næsten mærke forventningen indtil de tog ordet. For andre faldt talen tungere, men deres hartkorn tilsagde dem at holde tale og os andre at lytte.

Aftenen sluttede med et slag whist for mændene og hjerterfri for kvinderne. Der blev diskuteret politik og slået i bordet så kopperne dansede.

Ved bryllupper og runde dage slog disse omgivelser ikke til. Så blev vognporten ryddet. Der blev lagt trægulv og pyntet op med tæpper og løv. Mejerispande med kogende vand kunne bruges til at kuldslå rummet inden gæsterne kom. Ved een lejlighed husker jeg, at alle blev inviteret i avisen, men ellers gik en åben invitation fra mund til mund begyndende med brugsen og landposten. Små halvandethundrede kunne møde frem og alligevel var antallet forudset på få kuverter nær.

Taler, lejlighedssange og oplæsning af telegrammer var faste bestanddele i underholdningen - ikke sært sådanne fester kunne trække ud over midnat. Alle med hartkorn til det holdt tale. Jeg husker een tale særlig godt. Onkel Thomas ville holde tale for min søster Ruth, da hun blev gift med Bill, en engelsk forretningsmand. Onkel Thomas kunne simpelthen ikke få gang i talen og måtte hele tiden vende tilbage til velkendte åbninger, men så kom inspirationen og han sluttede med "... nu når Ruth kommer til England, så må vi håbe at englænderne bliver lidt mere rut med priserne". Bifaldet bragede for denne fiffighed.