lørdag, november 15, 2008

 

GRØN STRØM



Markedsel udgør 30% af strømprisen og det er den del, som man selv kan gøre noget ved. Resten er afgifter.

De 17 år med egne vindmøller producerede vi i snit 35.000 kWh "grøn" strøm årligt.

Nu producerer vi kun 4.500 kWh årligt på egne solpaneler og har måtte købe de resterende ca. 13.000 kWh af vort forbrug. Vi har købt såkaldt "grøn" strøm på årskontrakt. Det, vi køber, er "Markedsel" og vi indhenter p.t. tilbud på forlængelse af leveringsaftalen. Ved købet forpligtiger leverandøren sig til som minimum at indkøbe en tilsvarende mængde el fra anlæg til vedvarende energi. I vort tilfælde er leverandøren LokalEnergi, men der er flere udbydere.

Vor egen og indkøbt strøm dækker strøm og varme til huset. Vi savner at kunne købe "grøn" energi til transport. Vi vil derfor gerne overtage en vindmølleanpart - gerne på 20-30.000 kWh årligt. Alternativt kan vi anskaffe en hybridbil. Toyota Prius finder vi for dyr, men kineserne har annonceret en hybridbil på det danske marked i 2009 - så den kigger vi på.

Conni Hedegaard tror på klimaguden. Nogle vil blot undgå afhængighed af oliecheiker og Putin. Andre har indset fremtidens behov for nye energikilder. De religiøse sværger troskab mod Kyoto, men ellers er alle enige om, vi skal være selvforsynende med energi. I praksis betyder det mere vedvarende energi i takt med svindende Nordsøolie.

Med køb eller egenproduktion af grøn energi, kan den enkelte bidrage til at løse en betydningsfuld opgave - vel at mærke uden at skulle redegøre for om motivet er religiøst, politisk eller blot snusfornuftigt forudseende.

Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?

Google

Ny Metro og Motorvej gennem Århus.Vis stort kort20... Methanol - Bedste pantrybrændsel. Beyond Oil and Gas: The ‘Methanol Economy’ S.P.Radio 1968 - 40 års jubilæum TusindbrødresamfundAborren er kendt for at kunne ... UBEGRÆNSET ENERGI"Energy Unlimited" af Harry M. Da... Kan man nu også det?Min nabo flyttede hele familie... Vedvarende energi - Kan det betale sig?EU har påla... FrygtAldrig såsnart istidernes vekslen blev kendt...