"Energy Unlimited" af Harry M. Davis udkom på dansk i 1948 og jeg har nok været 15, da jeg købte den nedsat til 4,50 kr. Det er forpasset at anmelde bogen, men facinerende læsning var det.

Selv om bogens forudsigelser holder stik i mangt og meget, så er ubegrænset energi nu 60 år efter endnu ikke indenfor rækkevidde. Det kan endda have lange udsigter, så vi må nok holde hus med det, vi har.

Tredive år senere opstod en voksende bekymring for at løbe tør for alting. "Grænser for Vækst" kastede skygger ind i direktionskontorerne verden over. Sådan var det hos Grindstedværket - min daværende arbejdsplads. Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) holdt årelange møderækker om vore resourcer og muligheder og det faldt i min lod at følge disse møder samt at arbejde med fremtidsforskning - alt sammen for at vi ikke skulle blive taget på sengen. (Eksempelvis indså vi i tide, at frygten for en global proteinmangel, hvilede på falske forudsætninger og dét sparede os for fejlinvesteringer).

Alt i alt gik det ikke så slemt. Det gør det nok heller ikke med energien. Den tiltagende efterspørgsel og den tiltagende knaphed vil stedse afbalancere hinanden økonomisk. Men. Der er dog et men. Energi adskiller fra andre resourcer - vi kan nemlig ikke skære vilkårlig dybt i energiforbruget uden, det går ud over maden. Et hjemmelavet værktøj fra fremtidsforskningen dengang rinder mig i hu. Det var en matematisk model for klodens madforsyning. I modellen forudsattes en tredeling af kloden. Een tredjedel som naturpark uden mennesker. En trejdedel som rekreativt område uden fastboende og en sidste del forbeholdt mennesker og deres virke. Med FAO' s jordbundsdata og klimatabeller kunne agerbrugets udbytte beregnes under vilkårlig energitilførsel og på samme måde kunne befolkningstætheden beregnes under vilkårligt husdyrhold. Data blev hullet på strimmel og General Electric Mark I time-sharing FORTRAN i USA fik lov at lave regnestykkerne. Det kan ikke undre den tænksomme, at uden tilførsel af fossil energi fandtes kloden lige netop at kunne ernære en befolkning som i den førindustrielle tid - d.v.s. max 1 millard.

Hvor facinerende det end var som teenager at læse "Ubegrænset Energi" så ser jeg gerne udnyttelse af fusionsenergien udskudt meget længe og langt hellere ser jeg, at vi bruger den resterende fossile energi til at tilpasse os min gamle model fra 70'erne. Med en fødselsrate på 1,5 barn per kvinde - svarende til en familiestrategi med to børn; vel at mærke overlevende børn - vil vi kunne nå ned på en milliard mennesker i løbet af ti generationer (300 år). Det er hverken strengt eller umuligt. Når vi så forsker videre i de energikilder, vi allerede råder over, så kan der såmænd i tilgift blive råd til et ganske flot husdyrbrug.

Det kan vi nok ikke blive enige om, men sikkert er det, at det kul, vi har, bliver brændt af uanset hvormeget vi sparer - og sikkert er det; vi kommer op at slås om det.