onsdag, december 26, 2007
Bekymringsindustrien stortrives
2. Juledag bliver man rusket vågen af avisoverskriften "Brødpris på vej mod smertegrænsen". Heldigvis har vi et vagtsomt øje derude. "Forbrugerrådet er så bekymret over de voldsomt stigende fødevarepriser, at det nu opfordrer Konkurrencestyrelsen til at undersøge, om priserne er skruet for højt op i jagten på ekstra avancer" skriver JP videre.
Det hele viser sig dog intet at have på sig. Vi slår op i "Frøken Jensens Kogebog"; ganger priserne fra de sidste kasseboner på hendes opskrift på franskbrød og ånder lettet op. Franskbrød af bedste slags koster stadig under 10 kr/kg og det er endda mælkeprodukterne, der tegner sig for 2/3 af råvareprisen. ALDI tager 10,60 kr/kg for franskbrød og 7,90 for mørkt rugbrød - begge skiveskåret. Jamen, hvad er der at bekymre sig over?