søndag, marts 04, 2007

 

Spidserne
- eller hvordan et hurra kunne koste en borgmester kæden.


Urolighederne på Nørrebro i disse dage er da heldigvis kun noget der kan forekomme i København - eller er det?

I en publikation fra justitsministeriet "BERETNING AFGIVET AF KOMMISSIONEN TIL UNDERSØGELSE AF DAN LYNGE-SAGEN" kan man læse om Spidserne i Skanderborg.

En båndoptagelse, som antages at være den første optagelse af samtaler mellem Dan Lynge og Tonni Christensen, indeholder en omtale af planer i klubben om angreb rettet mod andre personer fra rockermiljøet. Her fortæller Dan Lynge:

DL: "Så rejste jeg til Jylland, og så startede jeg nede i Skanderborg, der var spidserne, de var blevet Prospects af Bullshit på det tidspunkt der og havde en dernede, der hed Dunse, som de var skide glade for, han havde skudt en af Gribbene af sin motorcykel, mand, med et oversavet jagtgevær ik’. Så jeg gik ned og så stod og ventede ude på parkeringspladsen ude ved di… ved diskoteket nede i Skanderborg, og så kom Dunse ud, og så klaskede jeg ham, og så tog jeg derfra igen, så tog jeg tilbage til Århus. Det satte så meget rav i den dernede i Skanderborg, at øh… de bevæbnede sig og med resultatet det var, at hver eneste gang de tog på værtshus så slog politiet til og tog dem for ulovlig våbenbesiddelse ik’…

TC: Hmm…

DL: Og de gik rigtig og grinte af det, politiet. De syntes det var skide hyggeligt, og så begyndte de at gå og prik, fordi der var ik’…. jeg lagde heller ikke skjul på, at jeg havde nede at slå ham overhovedet ik’. Så gik øh… så gik politiet rigtig ”Nå, hvornår tror I han kommer igen ?” og sådan noget ik’. Og så var der igen… jeg tror, jeg tog til Skanderborg en 3 ugers tid efter det, hvor jeg så måtte trække pistol for at komme ud af situationen, for der blev jeg sku’ låst inde i en baggård i en skole du ved ik’. Der… der stod jeg med nogle molotovcocktails ik’ og ville have smidt ind på deres klubhus øh… bare på væggene og så… det her var sådan en… en slags terrorkampagne som… fordi min… min teori det var: ”Når man jager en rotte tilstrækkelig længe, så skrider den fra skuden” ikke også, man skal bare have… have det for øje, at den kan også blive trængt op i en krog, og så bider den ik’…
Det hed sig også, at Spidserne overfaldt en pige i en grillbar og dyppede hendes hoved i frituregryden så hun blev kogt - det er dog ubekræftet. Fakta var dog at unge mennesker ikke kunne mødes nogen steder til fest uden risiko for at Spidserne dukke op og ødelagde festen, væltede biler m.v.

Vi havde den gang en djærv venstre borgmester Ejnar Jacobsen. Han ville gerne uvæsenet til livs. Kommunen have nyligen købt en landejendom til udstykning i det, vi idag kalder Skanderborg Øst. Bygningerne stod der stadig og dem fik Spidserne tilbudt som klublokale kvit og frit så de havde et sted at samles og lave deres motorcykler.

Det vakte undren i byen. Unge mennesker, der havde arbejdet hårdt for deres klubhuse forstod ikke et pluk af det hele. Kajakklubben havde selv samlet ind, arbejdet o.s.v. for deres klubhus. Roerne forstod simpelthen ikke, at det var så meget bedre at gå rundt og lave hærværk end at ro på søen, at de ligefrem skulle præmieres.

Da Spidsernes nye klubhus - istandsat af kommunen - blev indviet, var borgmester Ejnar Jacobsen mødt op og hans indvielsestale sluttede med at han råbte hurra for Spidserne. Se, det var det hurra, som kom til at koste ham borgmesterkæden og fældede ham ved det næste valg.
 
Solenergi
og energirammen

Et regnestykke udført med BuildDesk viste den store betydning solenergi har på energirammen og det energimærke alle huse skal have i fremtiden.


Men er det lige meget om solpanelerne laver varmt vand eller strøm? Det spørgsmål kan BuildDesk også svare på.


Gennemregningen er udført på et typehus fra Arkitekternes Typehuskontor opført 1960.

Det viser, at de første solpaneler til vamt vand er de mest effektive, hvorefter virkningen klinger af. Det skyldes ganske enkelt, at den form for solenergi kun kan benyttes lokalt og da den produktive periode ligger om sommeren, hvor behovet for opvarmning er mindst, så er der ikke meget at hente ved at øge arealet. Ved 15 m2 når vi et energimærke på A2 og det er svært at gøre det bedre med denne form for solenergi.


Anderledes forholder det sig med paneler, der laver strøm. Strømmen kan bruges året rundt og overskud kan endda "oplagres" på el-nettet. Der stiger effekten på energirammen lineært. Ved 33 m2 når energimærket op på A1. Med de nuværende regler må der ikke installeres mere end 6 kW peak effekt i villabyggeriet og det opnår man ved ca. 42 m2.


Den faktiske energiramme afhænger selvsagt af huset, solpanelerne type, effektivitet m.v.

lørdag, marts 03, 2007

 
Energimærke.

Det farverige energimærke, som vi kender fra vaskemaskiner og køleskabe, kommer nu også på vore huse. Alle huse skal energimærkes. Nye og store ombygninger mærkes straks og resten senest ved salg.

Nye huse skal være så godt isolerede, at varmetabet højest udgør 6 W/m2 opvarmet etageareal. Ikke nok med det. Energiforbruget skal også holde sig indenfor en energiramme på omkring 90 kWh/m2 om året. Den nøjagtige energiramme afhænger af det opvarmede etageareal.

Som eksempel kan vi bruge et typehus A1-11 fra Arkitekternes Typehuskontor, 1960 - et velkendt gennemarbejdet hus, der fuldt ud levede op til tidens krav dengang. Det måler 12,59 m x 7,79 m og ydermuren måler 2,41 m i højden.

Arealet på 98 m2 berettiger huset til en energiramme på 92,4 kWh/m2/år. Nu er det spændende at se om huset også lever op til den energiramme. Vi bruger BuildDesk til at regne det ud. Da energiprisen ikke er inde i billedet, lader vi for nemheds skyld huset være el-opvarmet.

Regneresultatet er vist i eksempel E1. Varmetabet blev på 8,20 W/m2 selv med termovinduer og energiforbruget blev hele 249,1 kWh/m2/år. Huset dumper så at sige og opnår kun energimærke E2.

Vi forsøger at bøde lidt på det og installerer en luft/vand varmepumpe på 5 kW. Eksempel E2. Det hjælper grundet varmepumpens gode bytteforhold mellem varme og strøm.

I eksempel E3 lægger vi også 6 stk termiske solvarmepaneler på hver 3 m2 op på taget - og vupti ryger energimærket op på B1.

I eksempel E4 forfølger vi successen og lægger yderligere 40 m2 fotoelektriske solpaneler op på taget. Se det er noget, der vil noget. Energimærket ryger helt til tops med et A1 og placerer huset i bedste klasse blandt lavenergihuse.

Under alle disse øvelser er kun energiforbruget påvirket, medens varmetabet står uforandret fast på de 8,2 W/m2.

I eksempel E5 starter vi forfra og nøjes med at udskifte alle vinduer med energiruder. Det giver energimærke D2. Ejendommeligt nok rokker det ikke ved varmetabet.

Vi fortsætter isoleringen og monterer en Danogips isoleringsvæg med 50 mm Rockwool på alle ydervægge - eksempel E6. Det fik endelig varmetabet til at gå ned - fra 8,2 til 7,1 W/m2.

I eksempel E7 øges isoleringen i loftet til i alt 300 mm, som er gængs i dag. Energimærket bedres til C2. Da vi kobler en varmepumpe ind - eksempel E8 - bedres energimærket endnu mere til B2.

Det bliver vanskeligt at isolere ydervæggene yderligere og også problematisk at efterisolere under gulvene. Så hvis man vil nå de attråværdige lavenergilabels på A1 eller A2, så er det billigere og enklere at lægge solpaneler op - til varmt vand eller til strøm. Eksempel E9 viser resultatet med efterisolering og solvarme og E10 med både solvarme og solceller. Det er solcellerne, der bringer energimærket op på det attraktive grønne A1 med eller uden efterisolering.

Det er ikke alt, der trækker den rigtige vej. Energiruder holder på varmen, men om sommeren giver det en overtemperatur, der får regneprogrammet til at starte mekanisk køling - og det koster energi. En markise eller et godt udhæng bøder på overhedningen og det samme gør tunge indvendige bygningsdele, skillevægge i tegl og sådant. Tegl og beton optager varmen og udjævner temperaturen, så kølingen ikke går igang.

Med et nyt hus eller ved en større ombygning er det hele lettere. Med energiruder og 30 cm isolering overalt i klimaskærmen får man uden videre en grøn A1-mærkning. Det vil vi gøre næste gang, vi bygger om - og det må snart være ved tiden, for vi mangler brændsel til kakkelovnen.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?

Google

Den Virtuelle Charterrejse XIIIAalborg Universitet... Den Virtuelle Charterrejse XIIHjørring Overskole(f... Den Virtuelle Charterrejse XIThe Big Bang(fortsat ... Den Virtuelle Charterrejse X- Hanstholm Underskole... Den Virtuelle Charterrejse IX- Hanstholm Kommune(f... Den Virtuelle Charterrejse VIII- tiårsjubilæum(for... Den Virtuelle Charterrejse - VIIVirkeligheden udfo... Den Virtuelle Charterrejse - VIKommunikation(forts... Den Virtuelle Charterrejse VHus nr. 2 - Spinn Off.... Den Virtuelle Charterrejse - IVFryns og Nyheder.(F...