søndag, april 30, 2006

 

Apoteker Rørbæk. Jacob Rørbæk-Jensen (21.08.1897-04.12.1958) var af den gamle skole, men en fortrinlig læremester. Han kom til farmacien i 1915 og fik 1949 bevilling til at drive Hundborg Apotek. I 1957 fik han bevilling til Frederikshavn Svaneapotek og dér døde han året efter.

Hundborg Apotek (billedet) blev oprettet som hjælpeapotek til Koldby Apotek i 1907 og blev selvstændigt i 1916.

I Hundborg tog Rørbæk sig selv af disciplens oplæring og da jeg fik min medhjælpereksamen kunne jeg forestå driften af et apotek i hver en henseende. Kun kandidateksamenen manglede for at få lov. Den fik jeg i 1958. Jeg fik lært at købe ind, føre apotekets bøger, fik kendskab til al lovgivning om apotekervæsenet etc. Desuden sørgede Rørbæk for behørig social opdragelse.

Jeg både boede og spiste på apoteket. Morgenmaden indtog jeg alene, men spiste middagsmad og aftensmad sammen med apotekeren og hans kone Karen. Der var altid dækket op med hvid dug, tøjservietter og undertallerkener og bestik i sølv. Hun havde en knap installeret under gulvtæppet ved hendes plads. Et tryk på den udløste en ringetone i køkkenet og så bar køkkenpigen Ulla næste ret ind og skiftede tallerkener. Det kneb, at jeg kunne nå at spise mig mæt inden Karen sagde velbekomme og til sidst forbarmede hun sig og fik Ulla til at servere for mig alene i vinterhaven om aftenen. Det var dejligt. Ulla undte mig det godt. Jeg fik 18 halve rugbrød med det lækreste pålæg og rigelig tid til at nyde maden.

Af og til gæstede en naboapoteker. Så fik jeg besked på at stå stand by på værelset. På et tidspunkt på aftenen sendte Karen bud efter mig og jeg kom ned og hilste på gæsterne. Hun havde på forhånd instrueret mig i hvilken stol, jeg skulle sidde og at jeg blot skulle være stille og høre på. Meningen var selvklart at jeg også skulle lære, hvad apotekere taler om privat og få kendskab til den Farmaceutiske Stat.

Se det var en læreplads.
 

Disciple stod også i mesterlære. Jeg er nok den sidste nulevende farmaceut, der har stået i mesterlære. Det var den konklusion vor unge apoteker nåede frem til under et middagsselskab. Konklusionen ledsagede en opfordring til at fortælle om denne svundne tid.
Billedet viser discipelkammeret på Hundborg Apotek.

Der er det rigtige i det, at jeg blev discipel på landets mindste apotek i Hundborg tilbage i 1950'erne. Apoteket forekom konserveret og stedets to læger opretholdt det præg. Personalet bestod udover apoteker Rørbæk af en exam. pharm., en defektriceelev, en discipel og så apotekerkarlen.

Alt lavede vi selv. Den fabriksfremstillede medicin kunne være i et lille hjørneskab inde på materialkammeret. Vi slog tabletter med hånden, trillede piller i hånden, lavede injektionsmedicin på ampuller, pulvere, siruper, tinkturer, salver - ja, absolut alt.

Jeg boede i discipelkammeret på loftet over apoteket og det var min opgave at åbne om morgenen. En times tid hver morgen afstøvede Ella (defektriceeleven) og jeg de utallige krukker og dåser. Når vi i løbet af ugen nåede til vejs ende, begyndte vi blot forfra. Til forskel for Ella, skulle jeg åbne alle krukker og dåser og undersøge indholdet ved at lugte, føle og smage - det sidste var ikke helt ufarligt, men jeg kan forsikre, at det gav materialekendskab, der forslog.

Efter dette morgenarbejde fulgte arbejdet i kælderen. I takt med, at vi løb tør for lægemidler i officinet, blev de skrevet i defekt og skulle fyldes op fra materialkammer og kælder. Når også beholdningerne her blevet skrevet i defekt, var det min opgave at fremstille nye forsyninger. Fremstillingen skete i kælderen. Her havde vi frugtpresser til fremstilling af saft fra alle slags bær, store kogekar til udtræk fra eksotiske droger, emulsionsmaskine til håndfremstilling af cremer, destillationsapparat til vores vand og perkulator til koldfremstilling af sukkersaft etc.

De højtsiddende vinduer vendte ud mod gaden og til sidst kunne jeg kende hele byen på benene. Arbejdet i kælderen var fredeligt, men spændende. Når hele defekten var lavet eller sat i gang, gik jeg ovenpå igen og tog over i recepturen. I recepturen blev de ordinerede midler fundet frem eller fremstillet. Det var apotekeren eller farmaceuten, der skrev etiketten og beregnede prisen og det var dem, der holdt øje med, at ekspeditionen blev korrekt. Arbejdet blev altid lidt hektisk først på eftermiddagen, hvor vi skulle nå de mange recepter fra lægerne efter formiddagens konsultationer og de første sygebesøg. Specielt skulle vi nå, at få dét færdigt, der skulle med rutebilen. Det sidste samledes sammen til apotekerkarlens aftenudbringning med apotekerens bil.

I stille stunder modtog jeg undervisning på apotekerens kontor og vi gnavede os langsomt men sikkert gennem vort pensum. Undervisning i mere nymodens emner indenfor især kemi blev overladt til en kandidat på Løveapoteket i Thisted een aften om ugen.

Vi holdt åben 60 timer om ugen. Jeg havde imidlertid fri 4 timer een eftermiddag om ugen, så min normerede arbejdstid var kun 56 timer. Fritiden blev brugt til lektielæsning og de obligatoriske præparationer og rapporter foreskrevet i pensum samt på indsamling af planter til det ligeledes obligatoriske herbarium. Lørdag aften og søndag var nok det, der mest minder om dét, vi forstår ved fritid i dag.

lørdag, april 29, 2006

 
Elevpladser. Der mangler praktikpladser. Mestrene savner incitament til at skabe de manglende pladser. Fra at være et gode for en håndværksvirksomhed er lærlinge gået hen at blive en belastning. Man kunne tage udgangspunkt i "de gode gamle dage", hvor en lærling stod i lære fire år uden afbrydelser - og i mesterlære vel at mærke. Teknisk skole blev klaret fra kl 18-20 hver aften vinterhalvåret igennem. Det er faktisk svende af den tid, der har bygget Danmark op - ikke så ringe endda.

Guleroden: Supplerende skolegang kunne lægges som dagundervisning i start og slut af lærlingeperioden, så både mester og lærling får fuld, kontinuerlig og uforstyrret fordel af mesterlæren. Den nye mesterlære imødekommer ikke mestrene nok - derfor deres manglende interesse.
Pisken: Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER udbygges så mester får et større økonomisk incitament til at tage en lærling.

fredag, april 28, 2006

 
Lobby, penge og consensus. År tilbage var jeg udpeget som dansk repræsentant i en europæisk paraplyorganisation for virksomheder, der fremstillede tilsætninger til foder. Vi holdt mange møder på skønne steder og udrettede intet. Det egentlige arbejde blev varetaget af det fælles internationale sekretariat - en lobby med det ene formål at påvirke kommissionen og få lov til anvende så mange tilsætningsstoffer så meget som muligt.

Jeg errindrer et møde med kommissionen. Vi deltog alle. Da PING'erne havde sluttet deres indlæg og formanden nærmest retorisk spørger, om nogen har bemærkninger, sker det frygtelige, at enfoldige jeg spørger, om vi ikke af hensyn til folkesundheden skulle undlade brug af vækstfremmere i den animalske produktion. Der blev dødstille - så iværksatte PING'erne afledemanøvrer og mødet kunne slutte. Bagefter kan det nok være jeg fik ørene i maskinen. Jeg fik læst og påskrevet på både tysk, engelsk og fransk.

Sådan tror jeg, det stadig foregår, når EU "Scientific Committee on Food" (SCF) holder møder, når EU "Advisory Committee on Novel Foods and Processes" holder møder - hvordan kan en videnskabelig forsamling ellers i ramme alvor true danskerne til at øge forbrug af transfedtsyrer til eksempel.

Det er det samme gruppepres, der har fået ellers fornuftige mennesker til at holde mund på den klimakonference, IPCC afslutter i dag på Mauritius. Det hedder "at skabe consensus".
 
ARLA og barnløshed. Korsblomstrede planter benytter kemisk krigsførelse mod sine fjender. Ved et angreb omdannes glucosinolater enzymatisk til "sennepsolier", der er stærktsmagende og aggressive kampstoffer. Raps er een af disse planter.

Da forsøgsleder Viggo Danielsen, Foulum i 1991 på et NJF-seminar meddelte, at raps i foderet kunne reducere kuldstørrelsen hos søer, kom glucosinolater under mistanke. I dag er der sat en øvre grænse på glucosinolat i svinefoder. Viggo Danielsen er gået på pension, men jeg fandt ham i Viborg. Han mistænker stadig glucosinolater for at påvirke reproduktionen hos svin, men ved det ikke. Han mener ikke andre har undersøgt det, men henviste til lektor Hilmer Sørensen, KVL.

Det behøver ikke være glucosinolater, men deres nedbrydningsprodukter, der giver infertilitet. Det kan forsåvidt være helt andre stoffer, som vi endnu ikke kender. Gruppen af glucosider omfatter udover glucosinolater også saponin og vicin. Hos vilde korsblomstrede er for nylig fundet andre kampstoffer i form af saponiner. Vicin er kendte for at mindske frugtbarheden hos svin og fjekræ.

Det er godt nok spændende.

Jeg tænkte "Det må interessere ARLA". De havde lavet Kærgården ved at blande olivenolie og smør - gode velkendte produkter. En dag bemærkede jeg imidlertid, at olivenolie var blevet rettet til vegetabilsk olie på deklarationen. Det gør man ikke, med mindre man har noget at skjule - og ganske rigtigt. Olivenolien var skiftet ud med rapsolie. Nu er rapsolie ikke noget vore bedsteforældre spiste - dertil var den alt for giftig. Der er nu kommet nye sorter med mindre gift og så - vupti - spiser vi rapsolie. Det er det man kalder "Novel Food".

Jeg skrev til ARLA ( dengang MD Foods), men emnet interesserede ikke, så de henviste til Århus Olie, der raffinerer rapsolien, der blev brugt. Århus Olie havde aldrig hørt om reproduktionsproblemer, men var sikre på, at var der problemer, så blev de raffineret bort. Det er bare svært at se om raffineringen er lykkedes, når man ikke ved, hvad der skal analyseres for.

ARLA har jo så meget andet at tænke på og vi kan kun håbe, det vil lykkes dem at sælge Kærgården i Arabien og Persien.

Raps reducerer fertiliteten hos svinet. Gør den også det hos mennesket? Det er "a long shot", men værd at se på i betragtning af den tiltagende barnløshed, hos den generation, der har spist Kærgården.

torsdag, april 27, 2006

 
Social Ulighed i Sundhed. Sundhedsstyrelsen har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at folk med stillesiddende arbejde motionerer mere end folk med fysisk arbejde. Styrelsen går endda så vidt, at påpege en social ulighed i sundhed. Jamen...

Indenrigs- og Sundhedsministeriet publicerer om samme emne og finder, at de rige lever mere sundt end de knap så rige. Det er så til gengæld overraskende, for er der noget, der er sundt, så er det billig mad. Havregryn, kartofler, kål, sild, rugbrød er da billigt. Det koster ikke en krone at lægge tobakken på hylden - og vand koster vel stadig en daler per kubikmeter plus vandafledningsafgift.

Det er et godt kostråd, at gå forbi alle madvarer med et E-nummer. Ikke fordi tilsætningsstoffer som sådant behøver at være farlige, men alene fordi netop disse varer er dyre og dårlige. En kødpølse lavet af kød, behøver jo ingen smagsforstærker eller tilsætning af "protein". Tænk på, at "Frk. Jensen" ikke bruger et eneste tilsætningsstof i hendes opskrifter og at de, der gør det, gør det for at forringe varen (- med ganske få undtagelser, såsom nitrit til forebyggelse af pølseforgiftning og ascobinsyre som antioxydant).

Jeg vil prøve at regne efter, hvad en kost baseret på havregryn til morgen, brød, sild og ost til frokost og brød, kål og kartofler til aftensmad med flæsk eller en pølsemad til. Jeg tror ikke det vil ruinere nogen. Hos os har brød, kål og kogt flæsk været festmad i årevis - godt nok med "øl å brøwn" til.

lørdag, april 22, 2006

 
Fødevarekontrollen og resourcer. En bekendt - Ingrid - var ansat som laborant i fødevarekontrollen, indtil hun måtte ophøre grundet sygdom - men hvad var det for en sygdom. Jo, hun havde flere gange henvendt sig til sine foresatte og også til hendes øverste chef og beklaget sig over, at der var for lidt at lave. Det gik både hende og hendes kollegaer på nerverne, at der var for lidt at bestille og at fordelingen af "smulerne" satte splid. Til sidst brød hun sammen mentalt og nu et år efter kæmper en psykolog stadig sammen med familien for at få hende gjort til menneske igen.

Ingrid kommer til at sitre, når der tales om at tilføre flere resourcer.

Det gør vi andre også.

Problemet løses ikke ved mere statskontrol, men ved at give virksomheder noget at miste - noget som vil skærpe deres egenkontrol. Det er jo den daglige omhu og eftertænksomhed, der skal fremmes. Undervis virksomhedernes ejere og ledere i egenkontrol og giv en autorisation til dem, der består en prøve. Vis dem hvor let deres egenkontrol kan indberettes elektronisk til en fælles offentlig server med et intilligent og hjælpsomt program. Men fortæl dem også, at svigtende ansvar koster autorisationen. Fødevarekontrollen må gerne komme på uanmeldt visitats og i øvrigt drive den nødvendig kursusvirksomhed.

Det vil styrke kvalitetskontrollen, at der ikke kun kræves autorisation af ejere, men også af ledere med ansvar for det daglige arbejde.

onsdag, april 19, 2006

 

FN og Klima. Har vi sat ræven til at vogte gæs?

The United Nations Framework Convention on Climate Change, UNFCCC . Denne konvention trådte i kraft 21. marts 1994 og er tiltrådt af 189 lande. Formålet er at forhindre eller afbøde virkningen af klimaændringer.

Kyoto Protokollen er et tillæg til UNFCCC-aftalen og den pålægger de lande, der er tilsluttede (Annex I), at begrænse deres udledning af drivhusgas. De samlede bidrag løber op i en beskæring på mindst 5% af 1990-niveau i perioden 2008-2012. Protokollen trådte i kraft 16. februar 2005.

The Intergovernmental Panel on Climate Change,IPCC er grundlagt som en uafhængig og upolitisk institution under World Meteorological Organization (WMO) og United Nations Environment Programme (UNEP)'s vinger. IPCC udfører ikke selvstændig forskning, men rapporterer den videnskabelige status på området. IPCC leverede beslutningsgrundlaget for den vidtrækkende Kyoto protokol.

Bemærkninger. IPCC's rapporter synes at være kernen. Er IPCC nu også troværdig? Det er jo trods alt en FN institution. Kan det tænkes at panelet stemmer om indhold og konklusioner? Fattige u-lande kunne have motiv til at bremse væksten i I-lande og i tilgift sikre sig yderligere bistand ved salg af CO2-kreditter. Kan det tænkes, at panelet er videnskabeligt inkompetent og holder hånden under de mange forskere, der har satset karrieren på drivhusgasteorien. Kan det tænkes at forskere, der ikke bekender sig til drivhusteorien, holdes ude?

Ja, det vil vise sig. 25th Session of the IPCC finder sted i Port Louis, Mauritius, 26-28 april 2006. De 22 dokumenter, der skal tages stilling til, er allerede fremlagt på en IPCC- hjemmeside. Bortset fra to, der var password beskyttede, er alle dokumenter blevet gennemsøgt med søgeordet "sun". Der blev kun fundet een forekomst af "sun" og det var navnet på en tidligere deltager fra Kina.
Man kan få den tanke, at FN-panelet sætter kikkerten for det blinde øje. Kan det tænkes, at denne holdning smitter - vort eget miljøministerium gør tilsyneladende det samme.
 
CO2-kreditter. Udenrigsministeriet og Miljøstyrelsen råder hver over 100 millioner kr. årligt frem til 2009 til indkøb af CO2-kreditter. Det foregår eksempelvis sådan:


Eksempel. En dansk virksomhed sælger en ny teknologi til en kunde i udlandet. I sin simpleste form kunne det være salg af et træpillefyr til erstatning af et eksisterende oliefyr. Træpiller belaster per definition ikke miljøet med ekstra kuldioxid og den opnåede besparelse i CO2-udslip, kan så godkendes af den udlandske stat og tilgå den udlandske stats nationale energiregnskab. Besparelsen kontrolleres løbende og årligt overfører udlandet så den opnåede besparelse til Danmark i form af en CO2-kredit, der krediterer Danmarks samlede energiregnskab/CO2-regnskab. En sådan CO2-kredit koster penge - p.t. ca. 50 kr. per ton CO2-besparelse i hele kontraktperioden. Når projektet med pillefyret er godkendt af en bedømmelseskomite samt den udlandske regering udbetales betalingen for kreditten direkte til den udlandske kunde. Betaling sker årligt frem til foreløbig 2012.

Når tid kommer, skal Danmark stå skoleret overfor FN og med sit energiregnskab dokumentere den aftalte reduktion i udledning af kuldioxid. Når tid kommer skal ordningen evalueres.


Miljøstyrelsen (DanishCarbon.dk) køber CO2-kreditter i Østeuropa [Grøn på kortet. Klik for at forstørre kortet] og udenrigsministeriet køber i udviklingslande.

Der er lighedspunkter med den ulandsbistand, der administreres af DANIDA og køb af CO2-kreditter fungere reelt som ulandsbistand, blot begrænset til "energirigtige" projekter.

tirsdag, april 18, 2006

 
Brev postet til Connie Hedegaard.

Miljøminister Connie Hedegaard
Miljøministeriet
Højbro Plads 4,
1200 København K.

Skanderborg, 19. april 2006.
Vedr. Klima

Kære Connie Hedegaard,

Det gode initiativ, De tog sidste år, med at invitere Deres ministerkollegaer i andre lande til Grønland for ved selvsyn at se resultatet af klimaforandringen, viser Deres interesse for emnet. Selv har jeg som lægmand søgt en forklaring og har forstået at klimaforandringen skyldes atmosfærens øgede indhold af kuldioxid fra afbrænding af kul og olie.

På dette punkt behøves imidlertid hjælp, idet det ikke er lykkedes mig at finde en sammenhæng mellem luftens kuldioxidindhold og temperatur.

Det milde klima for tusind år siden blev afløst af en klimaforværring, der gjorde det umuligt for nordboerne at være i Grønland og som nåede et lavpunkt i 1600-tallet. I 1658 frøs det så hårdt at Karl Gustav kunne føre de svenske tropper over Storebælt. Siden er der indtrådt en klimaforbedring, som vi nyder godt af på vore breddegrader.

Vedføjede kurver viser imidlertid igen sammenhæng mellem temperatur og kuldioxid i den præindustrielle periode. I nyere tid stiger både temperatur og kuldioxidmængde ganske vist, men ikke overbevisende synkront.

En søgning på Deres ministeriums hjemmeside med søgeord som Kyoto, CO2 og drivhusgas gav langt over hundrede svar, men ingen der forklarede koblingen mellem klima og drivhusgas. Som et kuriosum gav søgeord som solteori, solaktivitet, solvind, solpletter, kosmisk (stråling), skydannelse og Svensmark alle nul svar.

Når emnet tiltrækker sig opmærksomhed udenfor specialisters kreds, skyldes det nok bindingen til Kyoto-protokollen og de dermed forbundne omkostninger til bl.a. køb af CO2-kreditter. Giver svaret på det stillede spørgsmål grund til at anfægte fundamentet for landenes tilslutning til Kyoto-aftalen, tilsiger fornuften os at bruge kræfterne bedre. De fossile brændselsmagasiner er endelige og det er således fornuftigt at finde afløsere. Brintteknologi, crackning af affald og fermentering af sprit til motorbrændstof kunne eksempelvis være vejen frem og samtidig blive et levebrød. De kunne fremme sådanne tiltag på samme måde som Deres ministerium tidligere løb vindmølleindustrien i gang.

Vi ser hen til Deres bemærkninger.

Venlig hilsen /Lars Thomsen
[Click to enlarge figures]

Figure 1. J T Houghton, G J Jenkins, J J Ephraums, Eds, "Climate Change; The IPCC Scientific Assessment", 1990. Cambridge University Press, p.202

Figure 2. Measured amounts of carbon dioxide in the atmosphere and trapped in arctic ice. United Nations Environment Programme - World Meteorological Organization. http://www.gcrio.org/ipcc/qa/05.html

lørdag, april 15, 2006

 
Klimaforbedring. Ganske langsomt bliver klimaet på vore breddegrader bedre. Det sker efter flere hundrede års forværring - en klimaforværring som i første fase gjorde det umuligt for nordboerne at leve i Grønland og som nåede et lavpunkt i slutning af 1600-tallet - den lille istid. (1658 frøs det så hårdt, at svenskerne kunne gå over Storebælt under Karl Gustav Krigen).

Der er stærke kræfter i gang for at standse klimaforbedringen og der er ministre i mange lande, der i ramme alvor tror, de kan.

Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det
mindste blad
at sætte på en nælde.
[H.A. Brorson 1734]
Det er ikke første gang embedsmænd har troet sig så magtfulde. Om Knud den Store's forsøg på at byde havet har Adam Oehlenschläger digtet:


Der Kongen sad, og talde saa til Havet:
Det Land, jeg sidder paa, tilhører mig;
Med dig, o Søe! min Vælde er begavet;
Thi lyd din Herre! Ey du nærme dig.
Din Bølge kræver jeg saaledes avet,

At til min Fod den aldrig vover sig.
Thi jeg behersker Nordens stolte Lande,
Ustraffet Ingen tør mit Bud modstande.
...

Ligeså lidt som Knud kunne byde havet ligeså lidt kan vor tids fyrster byde vejret. Det er der intet galt i. Det gale er, at de tror de kan. Det kommer nemlig til at koste os dyrt - meningsløst dyrt.

 
Solvinden. Solvinden er ladede partikler, der til stadighed strømmer udfra solen og holder den kosmiske stråling fra rummet tilbage. Solvindens intensitet følger solaktiviteten eller retter solpletaktiviteten. Svensmark og Marsh ved Dansk Rumforsknings Institut har beskrevet, hvorledes variationen i solaktiviteten geares gennem indvirkningen på den kosmiske stråling, der er en væsentlig faktor for dannelse af skydækket og dermed jordtemperaturen. ... læs mere .

Detaljer i deres teori kan efterprøves i tågekamre hos Cern og det er vi mange, der glæder os til. Når den kosmiske stråling rammer atmosfæren dannes der bl. a. kulstof-14 og dermed har vi fået en mål for solaktiviteten, som vi kan aflæse i plantevækst tusind år tilbage.

Lav solaktivitet giver svag solvind, der lader mere kosmisk stråling passere til atsmosfæren og vi får følgelig dannet flere skyer og derved et køligere klima samt mere kulstof-14. Sammenlign med graf for temperatur i samme periode.

For lægfolk kommer det ikke som en overraskelse, at solen bestemmer klima og vejr, men for drivhusfolkene er solforskere som Svensmark kættere, som man helst så brændt på bålet. De skal i hvertfald ikke have sæde i FN's klimapanel. Det kunne få Kyoto-protokollen til at ramle og - hvad værre er - flytte forskningsmidler. Regeringen og Dansk Folkeparti har nu med en ekstrabevilling på finansloven på i alt 12 mio. kr. over fire år sikret Henrik Svensmark fortsat tid til sine epokegørende studier, medens drivhusfolkene og politiske modstandere raser.

Måske skulle vi give miljøministeriet et tip. En søgning på miljøministeriets hjemmeside gav følgende antal svar på følgende søgeord:

Ja, hvad hjertet er fuld af ...

fredag, april 14, 2006

 

Drivhusgas. Kuldioxyd er een af flere luftarter, der påvirker klimaet. Da vi brænder meget kul for tiden og da det tager lang tid inden røggassen forsvinder i skov og hav, så stiger koncentrationen i luften. Før industrialiseringen lå mængden på ca. 280 ppm CO2 og nu er den nærmere 380 ppm. ... mere.

Miljøministeriet er af den opfattelse, at stigningen i den globale temperature skyldes tilvæksten af kuldioxyd i atmosfæren - se bl.a. ACIA-rapporten.

Hvad var så årsagen til tidligere tiders klimaændringer dengang kuldioxydkoncentrationen var lavere? - se graf.

Kunne det mon tænkes, at solen har det store ord at skulle have sagt og hvad vil Connie Hedegaard så gøre ved det?
 
Drivhuseffekt. I dette kolde forår forstummer drivhusdebatten, men vi bliver dog lige mindet, når vi ser at Donau stiger til 10-12 m over daglig vande i disse dage. Vil ikke også havet stige, når kloden varmes og isen smelter?

Det går nok ikke så galt. Orson Van de Plassche undersøgte marsktørv fra Hammock River marsken for vandstand 1400 år tilbage. I den varme periode ca. 1050 stod havet ca. 25 cm højere end i den kolde periode ca. 1650. I det kolde 19- århundrede skete der ingen ting, men ellers er vandet siden 1650 steget omtrent en mm årligt.

Isen flytter sig. Selv præsident Clinton har udbredt frygt for havets stigning på grund af drivhusgas. Man glemte at fortælle ham, at den is, der smelter, blot holder flyttedag. Antarktis, der nedfryser 75% af alt ferskvand i verden fyldes op stort set i takt med at isen forsvinder andre steder. I Stillehavet er der endog tegn på at havet trækker sig tilbage og man gisner vandet ender op på Antarktis.

Hvor varmt var der i gamle dage. H. von Storch publicerede 2004 temperaturer på den nordlige halvkugle beregnet med en ny model (den sorte kurve). Den viser et helt andet billede end Mann, Bradley og Hughes' blå kurve benyttet af FN's klimapanel. At beslutningsgrundlaget skifter hvert hvert andet år og manglende forståelse for om nu klimaændringer er af det gode eller onde forstyrrer ikke FN's klimapanel eller politikerne bag Kyoto aftalen.


Vejeret var lunt og mildt da Erik den Røde bosatte sig på Grønland - det var han næppe ked af. Da Egtvedpigen levede ca. 1360 f. Kr. må vejret også have være lunt og rart at dømme efter hendes luftige sommerlige påklædning - kort sweater og lårkort snoreskørt. Det er næppe designet til hendes begravelse, men viser snarere tidens mode inspireret af det gode vejr.

En klimaændring til det lunere ville ikke være så ringe. Nu tror jeg ikke Connie Hedegaard eller andre har indflydelse på vejret, men om så var, hvorfor så bruge penge på at forhindre et bedre vejr - det går over en lægmands forstand.

onsdag, april 12, 2006

 
Befolkningseksplosionen.

Det tog tusinde år for jordens befolkning at nå den første milliard - se graf. Derefter gik det stærkt - henhv. 123, 33, 14, 13 og 12 år for hver af de næste fem milliarder.

Det, der får kurven til at knække, er Amerikas opdagelse i 1442 og knækket forstærkes for alvor af industrialiseringen, der tog fart i 1750. På 200 år femdobledes befolkningstallet. World Population Clock

Nye dyrkningsmetoder havde hidtil været alene om at fravriste naturen mere og mere føde, og skulle dette fortsætte, måtte der simpelthen tilføres mere energi til landbruget end solen alene kunne skaffe. Amerikas opdagelse øgede med eet forsyningerne og dampmaskinen kunne omdanne fossil energi til mad. Især tilførsel af fossil energi til landbruget har fået befolkningsvæksten til at eksplodere.

Folk har det med at formere sig til de når sultegrænsen. Det ser ud som om folk vælger sult fremfor velstand. Gid vi kunne blive fornuftige og drøfte hvor mange mennesker, vi gerne vil være eller hvor mange vi skal være for at "drive" jorden fornuftigt. Hvis vi satte den øvre grænse til det, der kan ernæres ved solens energi, kunne vi helt undgå kolaps, når de fossile energikilder rinder ud. Skulle det lykkes, at finde nye atomare energikilder, kan det da aldrig blive et fornuftigt mål at presse flest mulige mennesker ind på denne planet, bare fordi vi kan skaffe energien. Hvorfor ikke afsætte rigelig plads til vore medskabninger og til rekreative formål.
 
Politikere "glemmer" hænderne, der skal "løfte" løfterne. Der skal tilføres flere resourcer til fødevarekontrollen, lyder det på Christiansborg. Socialdemokratiet har netop udsendt et katalog over resourcekrævende velfærdsønsker. De lidt klogere spørger efter, hvor pengene skal komme fra. Vi andre undrer os, hvor hænderne skal komme fra.

Per 1. januar 2006 var der 139.600 arbejdsledige. Samtidig er der opslået 40.000 job som ledige. I virkelighedens verden går arbejdsløsheden aldrig i nul. Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft allerede nu. Skal der afsættes flere resourcer - læs mennesker - eksempelvis til fødevarekontrol, skal de fjernes et andet sted. Tilføres et område een milliard kroner svarer det til 2-3.000 årsværk.

Vil man bruge nogle flere milliarder på skolemad, pleje, kontrol o.s.v. skal pengene selvsagt findes i finansloven, men det behøver man ikke vente på. Forslagsstillerne kan jo ufortøvet angive, hvor de hænder, der skal smøre skolemaden, skal komme fra. Hvad skal lægerne undlade til fordel for et årligt helbredscheck af alle - vi har jo allerede for få læger til det, vi har sat os for.

Hvorfor dog ikke gøre det mere forståeligt. Foreslåes 1000 mand mere i fødevarekontrollen, så nævn dog, hvor de kan hentes. Skal skolemadsordning eksempelvis bemandes af folk fra hjemmeplejen? Vis, hvor vi udfører overflødigt arbejde, og overlad det til Thor Pedersen og Thuesen Dahl at regne det om i kroner.

Papir er taknemmeligt og arbejder man kun med tal, kan velfærd financieres udelukkende med skatter. I et indlæg d. d. i JyllandsPosten anviser Lykketoft netop skattevejen - lidt hovedløst af en tidligere finansminister. Han kan da - om nogen - sige hvor stor indvandring, det vil kræve at opfylde egne velfærdsønsker.

mandag, april 10, 2006

 
Exodus. "At the end of the Genesis they were 70 people who went to Egypt, the family of Jacob-Israel (Ex.1:5). In Exodus, after 430 years, they were 3 million persons, they had become a People... the People of God, but enslaved by the Egyptians (Ex.1, 12:40, Num.1:46)".

Andetsteds (Anden Mosebog 12) angives antallet af de udvandrende israelitter til ca. 600.000 mand plus kvinder og børn. Måske i alt mere end to millioner plus deres kvæg.

(Click graph to enlarge). Jordens befolkning på Moses' tid udgør i størrelsesordenen 200 millioner. Flytning af et par millioner er en betragtelig andel og det stemmer heller ikke med manglen på arkæologiske spor. Der må være fejl i overleveringen eller i oversættelsen. Et antal på tusinde eller deromkring lyder mere sandsynligt. Selv det har krævet et organisatorisk talent, som på den tid næppe fandtes udenfor militære kredse.
 
Koranen. En JP-kronik 10.04.06 af Ole T. Krogsaard udtrykker undren over koranens fundamentalistiske holdning, dens mange straffe og dens uforsonlighed overfor vantro. Det er sandt nok, men det vækker til eftertanke, at Ole Krogsgaard - et ganske almindeligt eftertænksomt menneske, tror jeg - tager sig tid til at skrive en kronik. Det siger mig, at der er mange, der er begyndt at spekulere over, "hvad det hele går ud på". Selv har jeg hidtil skubbet koranen i baggrunden, fordi det er svært at tage en religion alvorlig som får voksne mænd til at lægge sig på stribe med stram buksebag strittende skråt mod himlen. Det vil ikke overraske om et eftersyn afslører en kerne af magtsyge.


søndag, april 09, 2006

 
Moses. At formulere en ny religion på Moses' tid krævede intet mindre end en farao. Det er ganske enkelt utænkeligt, at en almindelig stormand endsige en menigmand kunne magte det. Det giver derfor mening, når Sigmund Freud knytter Moses til farao Akhenatens hof.

Akhenathen blev kendt for sine revolutionære og pacifistiske holdninger og havde som farao den intelektuelle og økonomiske pondus, det krævede. Mere end 2000 publikationer - mere end for nogen anden farao - omhandler ham og flere og flere henlægger jødedommens vugge til hans hof.
Da han dør eller bliver styrtet, er det plausibelt at Moses må flygte. Moses kan umuligt have være den eneste tjener, der måtte flygte. Der må have været et betydeligt antal af elitære præster og embedsmænd, der har gjort ham følge. Selvom følget i Exodus angives som hebræiske tvangsarbejdere, så er det svært at se, hvorfor de skulle blive forfulgt. Det lyder mere sandsynligt, at det kun er Akhenatens tjenestemænd, der er blevet stæbt efter livet grundet deres monoteistiske religion - det er jo den, det gamle præsteskab vil til livs og ikke en uformående men nyttig og billig arbejdskraft blandt isralitiske fremmedarbejdere.

Da flugten lykkedes, tager det ikke lang tid for Moses at præsentere en fiks og færdig religion. Heller ikke det lyder sandsynligt med mindre Moses har tilegnet sig den ganske lære i Akhenatens tjeneste.

I det gamle testamente er der over 600 henvisninger til Ægypten. Dette og meget mere peger på Akhenatens hof som jødedommens vugge og på Moses som hans embedsmand. Akhenaten havde kapacitet og motiv til at skabe en ny monoteistisk tradition. Det havde en Moses næppe.

Det kniber imidlertid med kronologien, men det kniber også at fastslå Moses levetid, så mon ikke brikkerne falder på plads en dag.
 

Thorkild Grosbøll. I foråret 2003 udgav han bogen "En Sten i Skoen". "At ville bruge Gud som argument for noget som helst i dag er efter min mening både vanvid og dybt ulykkeligt; vanvid, fordi det er intellektuelt uvederhæftigt; dybt ulykkeligt, fordi det får den oprindelige alvor til at forsvinde med op i det himmelske snoreloft".
Grosbøll er een af flere, der ikke kan leve med biblens mange uhyrligheder. Han tror ikke på guddommelige magter og væsner, engle og energier – i al fald ikke som andet end noget, vi tyder ind i tingene.


Han tror ikke på engle eller andet himmelskt fjerkræ. Grosbøll tror på "at tro". Hvad det vil sige, er lidt tåget, men det tiltaler moderne mennesker, at de kan forme en individuel religion i deres eget hoved og holde den dér. Her er mennesket ikke skabt i guds billede, men omvendt. Troen kan gøre sig fri af biblens uhyrligheder. Man skal ikke stå til regnskab overfor et præsteskab og ikke mindst kan det enkelte menneske anerkende naturen og naturvidenskaben uden tåbelige konflikter.

Religion har haft en plads hos alle folkeslag til alle tider - man kan få den tanke, at den er biologisk betinget. Mange kan dog klarer sig uden, men for de "søgende" ville det være godt med et fredsommeligt alternativ til diverse fundamentalistiske sekter og trosretninger.

Grosbøll blev banket på plads, men før eller siden kommer der en moderne karismatisk profet, der kan forløse problemet og bringe religionen i overensstemmelse med mennesket, sådan som mennesket nu engang er.

Måske kommer vi af med de Abrahamistiske religioner, der har tjent magthaverne så længe - alt for længe. Måske bliver den nordiske oldtid og dens menneskesyn en inspirationskilde. Det ville ikke være så ringe endda.

lørdag, april 08, 2006

 

Martin Luther (1483-1546). Hallund Skole var hårdttækket, men alligevel det vi forstår ved en "stråtækt" skole. Førstelærer Rørsig og andenlærer Gildesbakke stod for undervisning i skolens to klasser - stue og bette klass. Een gang om året kom skolekommisionen i form af en flok forlegne bønder anført af præsten på visitas. Det gik kun ud på at høre, om vi kunne katekismus og salmer. Een efter een blev vi overhørt. Om vi kunne læse og skrive kymrede kommissionen sig ikke om. Forståeligt nok var terpning af katekismus og salmer den vigtigste del af undervisningen. Helt efter Luthers anvisning benyttedes udenadslæren. I Luthers katekismus føg det med postulater, som han til overflod begrundede med selvsamme postulater. Magen til makværk skal man lede længe efter. Sikken et spild.

Luther var et magtmenneske - ellers havde han vel næppe heller haft mod til stå frem og sige paven midt imod. Kirkesproget skiftede fra latin til tysk; ellers var hans lære ikke en tøddel bedre end den, han ville reformere. Det gik simpelthen ud på at kue menigheden.

Hvad går der dog af ham, når han fremhæver læresætninger såsom: "En biskop skal være ustraffelig", "Enhver skal adlyde de offentlige myndigheder", "I hustruer skal underordne jer jeres mænd ligesom Herren", "I ansatte skal med god samvittighed adlyde jeres overordnede her i livet med frygt og bæven som var det Herren Kristus selv" - manden er ganske enkelt gal.

De ti bud. Luther gik heller ikke af vejen for at videregive de mest ondsindede trusler tænkes kan mod dem, der ikke ville makke ret. Modsat gav han omkostningsfrit storsindet belønning til dem, der faldt til føje: ”Jeg er Herren, din Gud, en nidkær Gud, der hjemsøger fædrenes misgerninger på børnene indtil tredje og fjerde led, når man hader mig, men viser barmhjertighed i tusind led, når man elsker mig og holder mine bud.” Denne trussel er ganske vist hentet fra 2. Mosebog kapitel 20, men der er skrevet så grænseløst meget, at Luther må tage ansvaret for det, han valgte at bygge på. Han manipulerer Moses, der meget specifikt i 1. bud siger "Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset". Det smager for meget af jøder, så det retter han. Hos Moses er kvinder ejendom ligesom trælle og fæ. Det synspunkt går han til gengæld uimodsagt videre med.

Martin Luther oplevedes som en magtsyg og skrupelløs person. Hvor har han forvoldt megen skade og ødelagt livet for mange.

Præsteskabet har i dag mistet magt. Selvom enkelte eller grupper fra tid til anden sætter sig op mod øvrigheden i egne interesser, så er og forbliver de betydningsløse.

onsdag, april 05, 2006

 

Grundtvig. (1783-1872). Grundtvig var en kristen hedning - man kunne få det indtryk, at hans kristendom var ham en byrde. Hans kristne holdninger er i konflikt med hans sympati for oldtidens tanke og kultur. Det er en teologisk umulige knude, der driver ham til vanvid.

Oldtiden facinerer ham og han oversætter og gendigter adskillig norrøn litteratur:
»Lidet om sangene i Edda« - »Om Asalæren - »Nordens Mytologi« - »Op-trin af Kæmpelivets Undergang i Nord« - »Optrin af Norners og Asers Kamp« - »Snorri Sturlusson« -»Beowulf« og, ikke mindst, Sakses »Gesta Danorum« (»Danernes Historie«).

Hvad kunne en Grundtvig klon nu 200 år senere mon ikke udrette?

mandag, april 03, 2006

 
Indre Mission. Som ung flyttede jeg til Thy og kunne ikke undgå at komme tæt på den Indre Mission - den dominerede stort set hele Thy. Præsten hed Viller og prædikede et sortsyn, der åndeligt forarmede menigheden. Enhver glæde var en synd. Ikke sært, at jeg meldte mig ud af folkekirken.

Som spredte oaser fandtes Grundtvigianske frimenigheder. Her var der rummelighed og udfoldelsesmuligheder. Nethe og jeg blev gift af en frimenighedspræst og vores førstefødte blev døbt i samme frimenighed.

Var vi blevet boende, havde vi nok fortsat støttet frimenigheden som et bolværk mod alt det sorte udenfor. Vi flytte imidlertid til Østjylland. Arabere og fundamentalistiske kristne var langt væk - tusinde mile væk. Alt åndede fred og idyl.

Det blev en brat opvågning, da vi opdagede, at de tusinde mile var skrumpet til ingenting. Heromkring er der ikke noget bolværk at ty til. At skabe ét er heller ikke let. Jeg kan ikke forestille mig selv eller nogen af vore bekendte stå i en rundkreds og på skift drikke nisseøl af et kohorn. Det er ikke meget bedre at ligge på knæ og spise meloblater med kirsebærvin til. Vi får håbe, at vi kan opretholde et verdsligt bolværk, men når vi ser hvorledes det går i bibelbæltet i USA, kan man få sine tvivl. Måske skal der et helt nyt initiativ til - en ny Grundtvig, der kan forene vor norrøne arv med nutidens naturvidenskab.
 

Akhenaton (1364 - 1347 f.Kr.). Akhenaton fik større betydningen for sin eftertid end han fik i de 18 år han regerede Ægypten som Farao. Hans dronning, Nerfertiti, blev faktisk mere kendt end han. Det samme gælder deres søn, Tutankhamon.
Præsteskabet for de mange ægyptiske guder havde fået for megen magt. Den brød Akhenaton ved at opføre en ny hovedstad, Akhetaton, og gøre Aton (solguden) til den eneste gud. Det hele faldt dog fra hinanden ved hans død. Alt blev som før, polyteismen genopstod og man søgte at slette hans minde.
Hans eksperiment med Aton som eneste gud kom til at betyde meget for eftertiden. Det må formodes, at Isralitterne har ladet sig inspirere. Sigmund Freud anså sågar Moses værende embedsmand og præst under Akhenaton. Det kniber med kronologien, hvilket muliggør, at det i stedet er Akhenaton, der er inspireret af hebræerne.
Eksperimentet lykkedes dog længe nok til, at magthavere i tiden og eftertiden indså værdien af en verdslig og religiøs centralmagt - og lykkes, det gjorde det til sidst.

søndag, april 02, 2006

 
Muhammedanere. Araberne havde hjemme i Arabien, øst for det røde Hav. "Iblandt dem opstod omtrent seks Hundrede Aar efter Kristi Fødsel en Mand Muhammed, der gav sig ud for at være Guds profet, større end Moses og Jesus, og han forkyndte en ny Religion, som han bildte Folk ind, at en Engel fra Himlen havde aabenbaret ham. Hans Hovedlærdom var denne: Der er een Gud, og Muhammed er hans profet. Han lærte, at hans Religion skulde udbredes med Magt, og alle, der vilde antage den, lovede han et Paradis fuldt af jordiske Glæder. Denne falske Profet fik mange Tilhængere, og Araberne drog ud med Sværdet i Haanden og indtog mange Lande, især i Asien og Afrika, og hvor de kom frem, undertrykte de Kristendommen og udbredte Muhammeds Lære". Sådan skrev biskop Balslev i min bibelshistorie fra 1928. Spørgmålet er om de forløbne 78 år har ændret noget. Dengang drømte vi ikke om at stille spørgsmål - og tør vi det i dag.

lørdag, april 01, 2006

 

ASAtro. "Frihed for Loke såvel som for Thor" blev formuleret af Grundtvig, som var meget optaget af den nordiske mytologi og som lod sig inspirere af den gamle gudetro. Den gamle gudetro var langt mere "demokratisk", tolerant, umiddelbar forståelig og intuitiv end sin afløser. Guderne var menneskelige på godt og ondt og krævede ikke noget præsteskab for at blive forstået.

Gudetroen spejlede meneskene. "Hellere dø stående end leve på knæ". Dette i absolut modsætning til kristendommen. Mange af kristendommens dogmer er svære at kapere og netop de læresætninger, der går mod den gamle asatro, er de sværeste at efterleve.

Havamål bør indføres i skolernes læseplan og den burde være en del af den officielle kanon. Når det ikke er gået således og flerguderi har måtte vige for monoteisme, hænger det sammen med monoteismens stærke organistoriske struktur.

Den græske mytologi er ikke ulig den nordiske. Større rigdom i det antike Hellas gav plads til flottere templer og hver gud havde sine tempeltjenere. Forståeligt har det været en torn i øjet på disse, at de skulle dele offergaver med andre. Det førte uvægerligt til menigheder, hvor "Du må ikke have andre guder" bliver klappen i den fælde, der nok slipper en sympatisør ind i folden, men aldrig lader ham gå. Sideløbende indføres hjernevask, der er en uundgåelig følgesvend og forudsætning for væksten i de monoteistiske samfund.

Den katolske kirke har af alle udviklet den stærkeste og mest centralistiske organisation af alle religioner. Fra Rom kunne diktater nå ud i den fjerneste krog af verden og penge kunne strømme i mængder den anden vej. Ikke sært, at de opkommende fyrstedømmer i Europa sluttede sig til. Herhjemme tog Harald Blåtand æren for at kristne danerne. Det var et politisk tiltag - næsten en forudsætning for kontrol med undersåtterne, at kirken trak på samme hammel og stillede sin organisation til rådighed.

Min bibelshistorie er skrevet af Biskop Balslev i 1928. Den slutter med en status over missionen "...thi endskønt over 500 Millioner af Jordens Beboere bekender sig til Kristendommen, er der mange flere, der endnu vandrer i Hedenskabets Mørke, og desforuden Muhammedanere og Jøder". Balslev anså tilsyneladende ikke Muhammedanere og Jøder for hedninge - måske fordi de var monoteister.
 
Family Gathering Svanelunden. The idea of seeing each other next time Rosalie is in Denmark is taking shape - but still we have to fix the date. http://www.starch.dk/family/gathering.htm

This page is powered by Blogger. Isn't yours?

Google

Den Virtuelle Charterrejse XIIIAalborg Universitet... Den Virtuelle Charterrejse XIIHjørring Overskole(f... Den Virtuelle Charterrejse XIThe Big Bang(fortsat ... Den Virtuelle Charterrejse X- Hanstholm Underskole... Den Virtuelle Charterrejse IX- Hanstholm Kommune(f... Den Virtuelle Charterrejse VIII- tiårsjubilæum(for... Den Virtuelle Charterrejse - VIIVirkeligheden udfo... Den Virtuelle Charterrejse - VIKommunikation(forts... Den Virtuelle Charterrejse VHus nr. 2 - Spinn Off.... Den Virtuelle Charterrejse - IVFryns og Nyheder.(F...