De Gode Gamle Dage - Skat og Økonomi.

Folkeskole plus højskole udgjorde skolegangen for gårdejerne på min hjemegn. Der var ingen landbrugsskole og der blev ikke lagt budgetter eller gødningsplaner, men de havde eet styringsredskab, der var lige så effektivt som det var simpelt. Det var sparekassebogen. Far viste mig den ofte, for at jeg skulle få indsigt i pengesager. Vores lå i en kommode og havde altid en saldo på nogle få tusinde kroner så længe jeg kan huske. Krøb tallet nedad svandt indkøb ind til de mest nødvendige ude som inde. Belægningen i stalden kunne om nødvendigt øges med indkøbt foder. Når bogens udvisende bedredes faldt produktionen tilbage til sit naturlige leje.

Een gang om året kom selvangivelsen. Der var felter til at angive køer, heste og grise og sådanne formuegoder og selvfølgelig sparekasse og kreditforening. Disse blev udfyldt, men når vi kom til indtægter, skrev vi i hvertfald hjemme hos os blot et minus. Jeg blev indviet i dette mysterium.

Sognerådet var også ligningskommission og kendte alle skatteydere nøje. De fleste i sognet var landmænd. De havde ikke regnskabspligt og ligningen skulle foregå efter formue og lejlighed, og det vil sige efter skøn. Sognerådet så på selvangivelserne og mærkede sig formueændringer siden sidst, men tog også pejling af større fester, nyanskaffelser og andet, der signalerede et forbrug af penge og egne produkter.

Skatteligningen foregik i overværelse af et medlem fra amtsskatterådet. Sognerådet lagde for og een for een blev de sendt udenfor døren. Deres ligning kom til at danne grundlag for ansættelse af kommunens øvrige skatteydere.

Også sognerådet var landmænd og havde ingen interesse i at indkomsterne blev sat for højt. Derfor var der generelt tilfredshed med de skønsmæssige ansættelser. Det gik godt nok ud over uddeleren, mejeribestyreren og skolelæreren. De fik fast løn og de tal kunne der ikke fifles med - de arme stakler.

Lokalkendskabet til trods var den helt retfærdige ansættelse svær, men jeg har ikke siden set noget bedre.

Svar fra Miljøministeriet.

Miljøminister Connie Hedegaard har bedt Miljøstyrelsen svare på mit brev - se svar nederst.

I svaret står,

(1) at den klimakurve, som havde givet anledning til min henvendelse og som FN's klimapanel offentliggjorde i 1990, nu er forældet og derfor irrelevant;

(2) at Miljøministeriet ikke kan gøre noget ved solens indflydelse på klimaet og derfor alene koncentrerer sig om menneskeskabte klimapåvirkninger;

(3) at min henvendelse følgelig ikke anfægter den danske klimapolitik.

Svaret (2) får mig til at tænke på en gammel anekdote:

En bedugget herre leder en nattestund efter sin tabte pung under en gadelampe. En forbipasserende spørger hjæpsomt "Er du sikker på, at det er her, du tabte den?". "Nej" lyder svaret "Det var på det andet fortov, men dér er det alt for mørkt".

---

MILJØMINISTERIET
Miljøstyrelsen
Klima & Miljøstøtte
J.nr. 179-0038
Ref.
Den 16. maj 2006

Lars Thomsen, Højdedraget 3, 8660 Skanderborg.

Vedr.: Klima

Kære Lars Thomsen

Tak for Deres brev af 19. april 2006. Miljøministeren har bedt Miljøstyrelsen besvare brevet.

Deres anmodning om hjælp til at forstå sammenhængen mellem luftens indhold af kuldioxid og den globale middeltemperatur kræver i første omgang en præcisering af de oplysninger, De har medsendt i brevet. Den øverste figur i Deres brev stammer fra den første hovedrapport fra FN's klimapanel (IPCC), der udkom i 1990. IPCC vurderede dengang - for mere end 16 år siden - at figuren kunne tjene som en skematisk illustration af datidens opfattelse af den tidslige udvikling i den globale middeltemperatur de sidste 1000 år. Siden har IPCC i to nyere hovedrapporter, der udkom i hhv. 1995 og 2001, vurderet, at figuren repræsenterer en forældet opfattelse af udviklingen for en begrænset del af verden. Figuren afspejler derfor ikke - med den viden vi har i dag - udviklingen i den globale middeltemperatur og kan som sådan ikke ligge til grund for en sammenligning med den anden figur i Deres brev, som korrekt gengiver den observerede stigning i atmosfærens indhold af kuldioxid.

Deres søgning på Miljøministeriets hjemmeside afspejler muligvis, at såvel IPCC som FN's Klimakonvention er etableret med henblik på bl.a. at forstå. og afværge effekterne af de menneskeskabte klimaforandringer. De naturlige påvirkninger af fremtidens klima, gennem f. eks. vulkanudbrud, varierende solaktivitet, og astronomiske variationer, har menneskeheden ingen indflydelse på. Derimod er det muligt at afbøde effekterne af øget drivhuseffekt og udslip af aerosoler. Disse effekter vurderes bedst ved hjælp af klimamodeller. Klimamodeller omfatter - ud fra fysikkens love og konstaterede sammenhænge - matematiske beskrivelser af klimasystemets komponenter: drivhusgasser, atmosfære, oceaner, is og sne, landoverflader og biosfære. Beregningerne udføres på store computeranlæg og de viser entydigt, at der er en sammenhæng mellem koncentrationen af drivhusgasser og atmosfærens temperatur. Således konkluderede IPCC's eksperter i 2001 - på baggrund af en omfattende videnskabelig litteratur - at størsteparten af den observerede opvarmning det seneste halve århundrede kan tilskrives menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.

Miljøministeriet finder derfor ikke, at Deres brev giver anledning til at anfægte den danske klimapolitik.

Venlig hilsen
Povl Frich

Fra De Gode Gamle Dage - Gæstebud.

Omgangskredsen i mit barndomshjem var familien og mælketuren. To gange om året mødte de op. De tog gangdøren og blev modtaget i gangen - et stort rum, hvorfra de kunne fordeles til "den pæne stue" eller "kontoret", der var vores dagligstue. Fra disse rum var der adgang til spisestuen gennem en dobbelt fløjdør og en bred dør med dobbelte portierer. Spisestuen havde vægpaneler og lædertapet. Der var næsten tre meter til loftet, prydet med farverig meanderbort. Til anledningen var kobber og messing pudset, så det funklede i de mange lys - et festligt øjeblik, når fløjdørene blev slået op og gæsterne budt til bords.

Alle gårdejerne holdt tale. Enkelte kunne belægge deres ord så fiffigt at vi kom til at le. Man kunne næsten mærke forventningen indtil de tog ordet. For andre faldt talen tungere, men deres hartkorn tilsagde dem at holde tale og os andre at lytte.

Aftenen sluttede med et slag whist for mændene og hjerterfri for kvinderne. Der blev diskuteret politik og slået i bordet så kopperne dansede.

Ved bryllupper og runde dage slog disse omgivelser ikke til. Så blev vognporten ryddet. Der blev lagt trægulv og pyntet op med tæpper og løv. Mejerispande med kogende vand kunne bruges til at kuldslå rummet inden gæsterne kom. Ved een lejlighed husker jeg, at alle blev inviteret i avisen, men ellers gik en åben invitation fra mund til mund begyndende med brugsen og landposten. Små halvandethundrede kunne møde frem og alligevel var antallet forudset på få kuverter nær.

Taler, lejlighedssange og oplæsning af telegrammer var faste bestanddele i underholdningen - ikke sært sådanne fester kunne trække ud over midnat. Alle med hartkorn til det holdt tale. Jeg husker een tale særlig godt. Onkel Thomas ville holde tale for min søster Ruth, da hun blev gift med Bill, en engelsk forretningsmand. Onkel Thomas kunne simpelthen ikke få gang i talen og måtte hele tiden vende tilbage til velkendte åbninger, men så kom inspirationen og han sluttede med "... nu når Ruth kommer til England, så må vi håbe at englænderne bliver lidt mere rut med priserne". Bifaldet bragede for denne fiffighed.

Tos Kaj (toos kaj)

I en landsby nordenfjords hørte Tos Kaj til. Han var sinke. Han sad bagest i skolen - helt nede ved kakkelovenen og han kom aldrig ud af første regnebog.

Nogen tror navnet hentyder til ham som tosse, men sådan hænger det ikke sammen. Som dreng kunne han lokkes til at spise tudser ("tos"). Drengene fangede små tudser og frøer og dem kunne de lokke Tos Kaj til at sluge levende. Han deltog ikke i leg, men i frikvartererne stod han klinet til brændeskuret og fulgte med i de andres leg.

Tos Kaj blev gift. Konen havde papir på at være sinke. Min svoger udstykkede en lod jord ned mod landevejen udenfor landsbyen og byggede dem et pænt rødstenshus med kælder, stue og loft - alt på kommunens regning. De fik fem børn, der alle kom på overførselsindkomst eller "på kommunen" som det hedder. Den yngste - en dreng - fik invalidepension på grund af fedme. Den ældste datter fik et barn mens faderen sad i fængsel og nogen ville vide, at dette udløste dobbelt bistand. Tos Kaj ville gerne arbejde, men der skulle hele tiden være nogen til at sætte ham i gang, så det blev ikke til så meget. Alligevel havde familien efter sigende sognets største husstandsindkomst.

Nu er Tos Kaj død. Han kom let gennem livet og man kan fundere på, hvem af os drenge, der egentlig klarede sig bedst.

ALDI og VIKING - Nødens købmænd.

ALDI og VIKING sælger redningsflåder - VIKING sælger sine i standard og selvvendende versioner. Om den selvvendende skriver VIKING, at den eliminere risikoen for at redningsflåden blæser op med taget nedad.

Landkrabber husker Estonias forlis, hvor stort set hveranden flåde lagde sig med bunden opad. "Da den første redningshelikopter når frem, er havet fuldt af orange redningsflåder med bunden i vejret." Det var som at slå plat og krone. Plat og dømt til kuldedøden. 852 døde. 137 blev reddet.

De, der købte flåderne og de, der solgte dem, viste at flåderne var livsfarlige - men de var billigere og det var det, der talte og det er det stadig. Ellers ville ALDI og VIKING ikke blive ved med at sælge flåder, der kan lande med bunden opad - og det gør de - med risiko for at slå "plat".

Bliver det "krone", så står stadig tilbage at entre flåden og det er der ikke mange, der klarer, hvis de først er faldet i vandet. Som VIKING så rigtigt gør opmærksom på i en testrapport, så er det vigtigste for en redningsflåde, at den vender sig rigtigt og at man kan komme op i den.

For ALDI er en redningsflåde forventelig blot et varenummer, men sådan er det ikke for VIKING. For VIKING er sikkerhed til søs et hovedpunkt - læs blot deres hjemmeside. VIKING er også nærtagende. De bliver flove og klapper i som en østers, hvis der blot antydningsvis sættes spørgsmålstegn ved det etiske i salg af flåder, der kan vende sig forkert og som er svære at komme op i. På en måde er dette en tiltalende attitude hos et menneske, men er det også det for virksomheden?

Det er lykkedes producenterne - ingen nævnt, ingen glemt - at skræmme folk fra at puste deres egen flåde op for at se om den kan holde luft eller for at fjerne batteriet, der ødelægger flåden helt og ganske den dag, det lækker. Store stærke handymænd, der ellers efterser og vedligeholder alt fra slæbejolle til dieselmotor, springer redningsflåden over - de tør ikke. Producenterne undlader nemlig vejledning i vedligehold og pukker i stedet på at få flåderne indsendt til årlige eftersyn - i dyren domme. Se, det er købmænd, nødens købmænd.

Asia-Pacific Partnership on Clean Development and Climate (AP6). Den drivende kraft i denne pagt er USA og Australien, der ikke har skrevet under på Kyoto-aftalen. 12. January 2006 indviede USA, Kina, India, Australien, Japan and Sydkorea et partnerskab om fremme af renere energi. Tilsammen har disse lande en befolkning på 3 milliarder og forbruger halvdelen af alle fossile brændstoffer. Troende Kyoto tilbedere er harmdirrende og ser AP6 som den største trussel mod Kyoto-protokollen.

Der er nok noget om det. Medens Kyoto har karakter af et religiøst projekt, er AP6 pragmatisk. Medens tjenestemænd er drivkraften i Kyoto-aftalen, har AP6 en betydelig industriel og resultatorienteret kerne.

AP6 antager, at kul i mange år vil være den vigtigste energikilde og at det derfor på det korte sigt drejer sig om at få en renere kulteknologi - Kina vånder sig allerede over forurening i byerne og en renere teknologi er forudsætning for fortsat vækst. Desuden vil USA gerne gøre sig fri af energi fra politisk ustabile forsyninger fra Arabien og Persien.

AP6 regner ikke med alternativ energi på det korte sigt, men vil udvikle nye økologiske og rene teknologier over tid.

Galilei, Champollion, Lomborg og måske Svensmark. De troende viger ikke tilbage for magtanvendelse, når argumenterne ikke rækker. Galileo Galilei blev i 1633 tvunget af katolikkerne til at afsværge sin teori om det heliocentriske solsystem. I 1822 lykkedes det Jean Francois Champollion at tyde hieroglyffer. Af frygt for kirken blev han dog pålagt at fortie tekster, der kunne bringe kirken i miskredit. Vi så det igen i 2002, da "Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed" kendte Bjørn Lomborgs bog "The Skeptical Environmentalist" for uredelig. Henrik Svensmark er allerede godt på vej til at blive stemplet som kætter på grund af sin teori om skyernes dannelse og deres indflydelse på vejret. De troende er denne gang at finde på venstrefløjen.

Galilei er i dag en hædersmand. Champollions hemmelige dagbog er offentliggjort kirken til trods. Lomborg blev rehabiliteret. Svensmark ved vi endnu ikke hvordan det går. Da jeg ikke hører til de troende, må jeg vente og se - men at Svensmark følger et interessant spor er uomtvisteligt.

Har TV-udsendelser om det gamle Ægypten lært os at læse hieroglyffer og hvad står der i overskriften?

Troende og Skeptikere.

Nogle tror, at menneskene har forårsaget en klimaforbedring. Skeptikere vil gerne se et bevis.

Klik på graf for at forstørre.

Jamen, indlandsisen trækker sig tilbage på Grønland - se selv - forlængst forladte bosteder frilægges. Jo, det må vi indrømme - om føje år finder vi nok bopladser fra Erik den Rødes tid.

Jamen, kuldioxydindholdet i luften stiger - og det har det gjort lige siden industrialiseringen begyndte. Se selv - helt friske målingerne fra Manua Loa viser hvordan indholdet stiger og stiger. Jo, det må vi indrømme - det bliver nok ved med at stige, til vi har brændt alt det kul af, vi har.

Jamen, kan I da ikke se, vi bliver nødt til gøre noget. I stedet for at være 500 år om at brænde det hele af, så skal vi drøje på det, så det tager 550 år. Jo, men hvad skal dét hjælpe?

Jamen, klimaet bliver varmere og varmere på grund af al den kulafbrænding. Jo, men er det nu også rigtigt. Hvorfor måler vi f. eks. stigende kuldioxyd, mens temperaturen gik i stå i 1945 og 30-35 år frem. Gad vide om de to ting har noget med hinanden at gøre overhovedet.

Se det spørgsmål stillede jeg til Københavns Universitetsbibliotek og i dag svarede seniorforsker cand.scient., lic.scient. Niels-Ole Prægel, at der ikke er enighed om svaret og gav relevante litteraturhenvisninger.

Samme spørgsmål stillede jeg til miljøministeriet og cand. scient. Povl Frich, Miljøministeriets Klimagruppe, tidligere IPCC delegeret svarede i dag, at miljøministeriet handler udfra regeringens klimastrategi som offentliggjort på finansministeriets hjemmeside og at denne strategi læner sig opad FN's klimapanel, IPCC. Svaret ledsagedes af henvisninger til IPCC's rapporter.

Forenklet sagt, så siges det bl. a. i disse rapporter, at de store klimaudsving, vi har oplevet i historisk tid, er lokale nordiske fænomener uden samtidighed med tilsvarende udsving andre steder. De skyldes måske ændringer i fremherskende vind og havstrømme.

IPCC fremhæver mere og mere drivhusgasser som den drivende kraft bag klimaændringer, men som det fremgår af manglende korrelation mellem de her viste grafer, er drivhusteorien ikke kommet nærmere sin bekræftelse.

De klimaændringer, som IPCC taler om, er en forøgelse af overfladetemperatur på jord og hav på 0,3 til 0,6 grad Celcius de sidste hundrede år. Det er ikke store sager. Selvom der er målt rigtigt, så giver de tal ingen grund til at male fanden på væggen.

Korrelation alene gør det i øvrigt ikke. Det kan underbygge en teori, men beviset kræver andet og mere. Tænk bare på Erasmus Montanus, der beviste, at Mor Nille er en sten. "En sten kan ikke flyve. Du kan heller ikke flyve, mor. Altså er du en sten!".

Det forsvundne apotek.

Kultabletter er gode at have, når der er børn i huset. Så jeg gik frejdigt ind på apoteket i Skanderborg og bad om kultabletter. De havde dem, men uden overtræk. Jeg bad om at få dem overtrukket (drageret) så kunne jeg gå en tur imens. "Det kan vi sandelig ikke" lød svaret. Det havde nær slået mig omkuld. De ord vil have skåret sig gennem mur og væg, de ville have nået min gamle apotekers øre i privaten, ja hvor han måtte være. Hvis vi i det gamle apotek havde sagt "Det kan vi sandelig ikke", ville min gamle apoteker have været på pletten. "Så gerne, det tager lige lidt tid, så hvis De har et ærinde, gør vi tabletterne klar imens eller vi kan lade dem bringe" ville han have svaret. Og vi havde drageret og tørret over frisk brændt kalk og pudret med lycopodium om nødvendigt, men ekspederet - det havde vi.
I den verden fandtes ikke noget, der ikke lod sig gøre. "Det kan vi sandelig ikke" var ganske enkelt usigeligt. Så da jeg hørte netop de ord den dag, var jeg klar over, at det gamle apotek var forsvundet og at apotekerstanden var på samme vej. Når vi ikke længere vil tjene borgerne med alle vore kunster, ikke længere vil holde døgnvagt og stå på pinde for vort publikum - ja, så mister vi evnen og retten til at værne om vor profession. Så har vi ikke noget at være stolte af.

Tilpasning af verdensbefolkningen til vore resourcer.

Klik på grafen for at forstørre den.

Fossile energikilder er endelige. Kan vi skaffe afløsere? Ja, men bare ikke til alle de folk, vi er på vej til at blive.

Vi må indstille os på at tilpasse befolkningtallet til den mængde energi, vi kan skaffe - og hvor slemt er det?

I en simpel model er verdens befolkning delt i tre aldersgrupper, 0-20, 20-40, 40-75 sådan som beregnet for "Multi-child". For forenklingens skyld lever alle til de bliver 75. Kun den midterste aldersgruppe føder børn. Udviklingen er regnet igennem for to forskellige fødselsrater - 0,9 henholdvis 1,5 barn per kvinde. Det svarer til en familiestrategi med eet henholdvis to børn - vel at mærke overlevende børn.

Eet barn per familie praktiseres i Kina og ser ud til at fungere i byerne. To børn per familie praktiseres i USA og Europa. Da mange kvinder er barnløse eller kun får eet barn, bliver fødselsraten nær 1,5. I Japan og Rusland er befolkningstilvæksten standset. Vi har lande i Europa, hvor raten er nærmere 1,4, så en reduktion er ikke umuligt at praktisere.

Forøgelsen fra 1 milliard i 1804 til 6,5 milliard i dag er opnået ved en beregnet fødselsrate på 2,828 - svarende til ca. 4 børn per familie. Enhver kan se, at det ikke kan fortsætte.

Med en absolut overkommelig 2-børns strategi kan vi på godt 300 år nå det niveau, vi var på for 200 år siden. Ikke dårligt.

Og allerede ved 2 milliarder er vi nået ned på et antal, der kan overleve på alternative energikilder og endda bedre end i dag. Når vi ned på een milliard, vil der være rigdom til alle og plads til alle inklusive vore medskabninger (full biodiversity).

Den første dampmaskine i Danmark blev idriftsat 1790, så vi ved, at vi på den tid kunne leve på alternativ energi. Vi var dengang knap een milliard på kloden og med den viden, vi har i dag, vil een milliard mennesker kunne leve komfortabelt. Så, hvad venter vi på?

Virkelighedens verden kan bare ikke forenkles så let som en model. Vi vil opleve en både frygtelig og voldsom befolkningsekslposion førend menneskene - og værst af alt religionerne - erkender at tilpasning er nødvendig. Gør vi det ikke selv, gør moder natur det og det bliver hårdhændet.