Den Virtuelle Charterrejse I

B&O Filmen.

Den finanskrise, der i 2008 ramte verden, ramte også B&O – endda særligt hårdt. Deres produkter henvendte sig til det mest købedygtige publikum, men det var netop dem, der mærkede tabet på aktier og papirer mest. Julesalget udblev helt. Afskedigelser trak mørke skyer over virksomheden. Noget familie, som arbejdede hos B&O, slog det hen. ”Sådan har vi oplevet mange gange før og vi har altid rejst os igen”.

Ganske rigtig. To år senere rejste virksomheden sig igen og mægtigere end nogensinde før. I 2008 kunne ingen se, hvor fornyelsen skulle komme fra . Det var åbenbart, at B&O ikke kunne overleve på at sælge Samsung fjernsyn – om end i forklædning. Der var imidlertid sket noget. Samtidig med tiltagende vanskeligheder for B&O var et andet dansk flagskib - ”Sterling Airways” - bukket under og gået konkurs. Flere investorer med nationale ambitioner – herunder den tidligere indehaver af den Blå Avis – ville gerne redde flyselskabet, men blev forsmået af kurator. Nu stod de tilbage med penge og ambitioner. Intet under, at deres øjne faldt på det nødlidende B&O.

7. november 2008 kunne TV2 Østjylland oplyse, at Karsten Ree havde stiftet et nyt selskab Luftfartsselskabet af 2. november 2008 - hvor han har samlet flere personer fra den tidligere Sterlingledelse blandt andet selskabets kommercielle direktør Michael T. Hansen og chefen for operationelle aktiviteter Christian Gormsen.

I løbet af 2009 faldt medarbejderstaben i Struer til under det kritiske og udgjorde kun nogle få hundrede, men takket været Den Blå Avis m. fl. lykkedes det at fastholde en lille gruppe forskere i den stærkt reducerede udviklingsafdeling. Udviklingschefen havde nogle år tidligere besøgt familie i Frederikshavn. Familien havde selvfølgelig med stolthed viste byens gågade frem. Dér havde han bemærket anvendelsen af lygtepæl med lyskilde monteret i bunden, hvor den var let at komme til. Lyset blev sendt til tops gennem glasklart akryl inden i lysmasten og spredt ud foroven af topskærmen. Når man kunne lede lys hvorhen man ville i en gadelampe, måtte det også kunne gøres i fjernsynsskærm, tænkte han.

For at gøre en lang historie kort, lykkedes det B&O sammen med forskere hos Aalborg Universitet at udvikle en flerlaget plastik film, hvor lys kunne transporteres inde i membranen af et akryllignende stof og titte frem genne en ydre porøs topfolie. Denne flerlagsfolie var ganske uden elektronik. Lyset blev leveret af tre præcisionslasere, der belyste foliekanten. Laserkanonerne – det var nemlig det, de var – fyrede lysglimt af mikrosekunders varighed. Lyset inden i folien blev kraftigst, hvor de tre lys overlappede hverandre og netop dette blev udnyttet til at gengive det synlige high definition billede på topfolien. Folien skulle kun beskyttes af en hærdet glasplade for at udgøre en ultratynd fjernsynsskærm – helt uden strømforsyning og kabler. I de nyeste udgaver kan lasergiverne placeres op til en meter borte og nu er de endda blevet selvfokuserende.

Se det var denne opfindelse, der satte gang i tankerne hos Karsten Ree. Han havde tidligere på året solgt Den Blå Avis for 2½ milliard til det amerikanske eBay. Handlen forgylder Karsten Ree, der ejede 95 pct. af forretningen. Selvom salget af Sterling Airways var gået hans næse forbi, så han i den nye B&O-film muligheden for alligevel, så at sige, at komme i luften. Samme med danske Terma og det kriseramte svenske SAAB fik han i rekordtempo udviklet flyattrapper, der i henseende til komfort langt overgik Airbus' nye gigantmaskine, A380. Attrapperne fik isat glas med B&O-film i stedet for vinduer. Teknikerne hos B&O har altid været verdensmestre i lyd. De fik til opgave at skabe den perfekte illusion af start- og landingslyd og så videre og sammen med video i stedet for vindueskig, skabtes attrapper, der i eet og alt matchede enhver charterturists forestilling om en flyrejse.

Terma A/S blev dannet i 1940'erne og er i dag Danmarks største rumfartsvirksomhed.

Mens alt dette stod på, havde Karsten Ree taget kontakt til direktør Jørgen Krab Jørgensen, Billund Lufthavn og forelagt sine planer for den nye type virtuelle flyrejse. Det blev hurtigt klart, at der var et lige stort behov for virtuelle lufthavne. Efter et analysearbejde på under en måned havde gruppen omkring Karsten Ree og Jørgen Krab Jørgensen udpeget Anholt som det kommende centrum for de nye lufthavne. Store områder i Ørkenen skulle udlægges til landingsbaner for de fly, der skulle bringe turister til øen og Billund Lufthavn havde sikret sig en eneret, der betød, at alle føderuter skulle udgå fra Billund

I slutningen af 2015 stod de første bygninger klar og samtidig kunne de første flyattrapper leveres fra SAAB’s værksteder. Overfor lufthavnen, var anlagt et kæmpemæssigt hotelkompleks. Hverken lufthavn eller hoteller og tilhørende bygninger havde vinduer – kun kopier af vinduer beklædt med B&O-film.

Ikke kun B&O-folkene havde haft travlt. Hele området nord for Limfjorden havde engageret sig. Aalborg Universitet skulle vise sig ligeså nyttig for IT-udviklingen i dette område som Stanford Universitet havde været det for Silicon Valley. Lederne af de nye virksomheder havde alle en fortid hos SP-Radio eller hos udbrydere fra SP. Mange så mulighederne i at udvikle software til B&O-filmen. Uden software var filmen jo intet. Det skabte noget af et boom.

Det, der virkelig skulle sikre succesen, skulle imidlertid komme fra en hel anden kant – og uventet kant. På Christiansborg var det lykkedes de borgerlige at få både SF og De Radikale med på en ny lov, der tillod positive særbehandling af etniske minoriteter i udvalgte brancher. De Radikale var så begejstrede for dette samarbejde, at de ville pege på Brian Mikkelsen som forhandlingsleder efter det næste folketingsvalg. Udsigten til et flertal alene med de radikale havde fået Dansk Folkeparti til at gå med i sidste øjeblik. Skårup skulle efter sigende have set muligheden for at samle alle de fremmede på Anholt for derefter at afstå øen til Sverige. Dér stod man jo alligevel overfor et arabisk flertal indenfor overskuelig tid.

Den nye lov var ganske enkelt et scoop. For det første var der ikke indbyggere nok på Anholt til at betjene de tilstrømmende turistskarer og for det andet tillod den nye lov, at der til de mange nye job på øen alene blev ansat folk med en lød og et særpræg som forventelig på fremmede rejsemål. I arabiske kredse fandt man hurtigt ud af, at et certifikat på at være dumpet til indfødsretsprøve kunne bringe ansøgeren forrest i ansøgerkøen.

Skatteministeren havde set muligheden af endelig at sætte sig på alt ”skattefrit” salg og fremmede derfor etableringen af taxfree forretninger i de nye lufthavne. Grenå, der ganske var sygnet hen efter tabet af Varberg og Odden færgen, vågnede op til dåd og så muligheden for at slå Esbjerg i Offshore. Anholt krævede nemlig tonsvis af forsyninger. Alt skulle tilføres udefra. Det være sig fugtighedscremer, solcremer, parfumer, spiritus etc. til de taxfree og som noget særligt saltlage fra Læsø. Det sidste nød tilskud fra Region Nordjylland og tilskud kunne søges af psoriasispatienter på samme vilkår som for Dødehavsrejser.

Da rejsesæsonen stod for døren i 2016 kunne rejseselskaber for første gang udbyde virtuelle flyrejser til flere destinationer. For de intellektuelle var der rejser til Korea og Kina. Det var de mest krævende, for det krævede fastspænding af passagerne i flyattrapperne i op til 24 timer. Mere folkelige mål som Majorca kunne klares med væsentlig kortere fastspænding og disse rejser var da også meget billigere.

Efter ”hjemkomsten” fra disse første rejser, kunne inkarnerede charterturister berette, at rejsen havde overgået alle deres forventninger og alt de tidligere havde prøvet. Et ældre overlærerpar på en 14-dages tur til Seoul nægtede at tro, de ikke havde været der i virkeligheden. De troede ganske enkelt, at de var blevet offer for skjult kamera, da de blev interviewet efter ”rejsen”. De mest forbeholdne var tidligere Lalandia-turister. De savnede busturen.

Det bliver spændende at se om det holder, sagde man i Grenå. Og det er netop dette, den næste beretning kommer til at handle om. På 10-årsdagen for den første virtuelle charterrejse blev der holdt en festival på Anholt havn med rige muligheder for tilbageblik over den forgangne tid.
Fortsættes i Den Virtuelle Charterrejse - II.